Så har Smukfest langet de sidste navne over disken og er klar med spilleplanen. Og det tyder på at blive med en regulær energibombe i skoven i Skanderborg.
For mellem Britney, Deadmau5 og Citybois er der satme også blevet plads til Frank Carter & The Rattlesnakes.
Sidst Frank og co. indtog Danmark var til en kritikerrost koncert i Lille Vega. Her skrev vores anmelder, Martin Horn Pedersen, bl.a.
“Helt efter bogen bliver der sluttet af med ”I hate you,” men der var ingen had denne aften i Vega. Kun kærlighed og massiv energi fra et velspillet band, der leverede de stærke numre og og en fantastisk frontmand i Frank Carter, der er i en liga for sig selv! “
Og de er ikke de eneste der er noget værd, hvis du tager på Smukfest og har hang til de lidt tungere toner.
Se bare her, hvem der ellers dukker op på Smukfest 2018:
Frank Carter & The Rattlesnakes – Stjernescenen – torsdag kl 16.00
Baest – Sherwood Scenen – lørdag kl 13.45
Defecto – Sherwood Scenen – Lørdag kl 18.45
Jethroll Tull – Stjernescenen – torsdag kl 19.30
D-A-D – Stjernescenen – onsdag kl 23.30
Velvet Volume – P3 Teltet – fredag kl 21.00
Kellermensch – P3 Teltet – lørdag kl 23.00
Baby in Vain – P3 Teltet – torsdag kl 17.30
Og helt ærligt.. hvem fanden har nogensinde sagt nej til Johnny Madsen, der indtager Stjernescenen torsdag kl 14.00?
Det virker jo som et helt hæderligt rocket program i år hos Smukfest, der finder sted fra d. 8-12 august 2018!