Hjem til Aalborg. Hjem til Aalborg Rock og Metal! Efter at have forladt Nordens Paris i slutningen af 2016, var der fredag d. 11 comeback til undertegnede i byen, da Aalborg Rock & Metal afholdt deres årlige festival, der i år havde fået navnet ”AR&M Nordic Festival 2018”, som et resultat af, at der i år var set udover de danske grænser og på resten af Norden.

Reportagen er skrevet af Martin Horn Pedersen

Festivalen blev afholdt på Platform 4, med huse i Karolinelund.
Aalborg viste sig fra sin bedste side, så den stod på sol, varme, lyden af metal, grilpølser, gamle venner og snapsekonger ved ankomsten.

Stone Cadaver

Det første band jeg nåede var Stone Cadaver fra Århus. Bandet gør sig i en solid omgang 70’er stoner rock, med fine riffs bragt på bordet. Desværre er der utrolig dødt i salen. De fleste er tydeligvis blevet ude, for at drikke øl i solen, og dem der er kommet ind, bliver ikke for alvor rystet i gang. Musikken er som sådan fin, men der mangler måske lige dét ekstra på scenen, der kan få sparket festen i gang hos publikum.

Desværre er vokalen bandets svageste punkt, og fylder ikke voldsomt meget i numrene. Havde man kunnet sidde og nyde solen, mens Stone Cadaver spillede, havde det hele virket langt bedre, end inde i mørket, denne eftermiddag.

Horned Almighty

Horned Almighty. Foto: Martin Horn Pedersen

Efter en pause i solen blev det tid til Horned Almighty, som var blevet flyttet frem i programmet. Nu kom der for alvor gang i det hele. Fuld panda på bandet, en maskeret forsanger, og så fuld tæsk fra sart til slut! Nok er Horned Almighty et band med udgangspunkt i Black Metal, men de har smidt en solid omgang punk ned i gryden og mixet det hele sammen og det giver en hamrende stærk combo. Formen får det hele til at føles ondt og mørkt, med en stærk levering. Møgbeskidt på den der rå måde, som man kun kan trække ud af punken. Det er på sin måde utroligt smukt og kræver nogle dygtige musiker, som bandet denne aften viser, at de altså er. Dermed får de også leveret, hvad viser sig at være aftenens bedste koncert og så var alle, der havde fundet vej ind i salen (hvilket nu var et pænt antal) også blevet sparkede solid i gang.

Altar of Oblivion

Næste band var Altar of Oblivion. Publikum havde dog fundet vej ud i solen igen. Uanset grunden til dette havde de fleste taget det rigtige valg. For Altar of Oblivion blev en stor skuffelse. Bandet virkede ikke helt til vide hvad de skulle stille op, med de få publikummer og numrene blev fremført uden meget energi. Musikken skulle primært være centreret omkring doom, men lød i virkeligheden mest som klassisk rock. Bevares. Noget af det som ret langsom rock, men doom, det blev det aldrig. Det virkede ikke som om Altar Of Oblivion helt var tilstede, så det hele endte ud i en ganske kedelig omgang desværre. Dagens skuffelse.

Valkenrag

Næste navn, Valkenrag, var også det første udenlandske navn. De kom nemlig fra Polen. Bandet bliver beskrevet som et Melodic Viking Death Metal band på deres egne Facebook og der var da også drikkehorn at finde, hos både det tilbageværende publikum, samt hos bandmedlemmerne på scenen. Bandet gjorde tydeligvis meget ud af, at se rigtig vikinge-agtige ud. Men i musikken var der ikke meget at spore af det, udover i teksterne. Vi fik folkemusik-klingende intromelodier, for at sætte stemning, men når musikken først gik i gang så stod den på en mere rå melodisk dødsmetal, som i bund og grund kunne have handlet om alt muligt andet end vikingerne.

Dermed ikke sagt at det var dårligt. Bandet spiller fint og havde flere solide numre med. Men man skal ikke forvente den store vikingefest, hvis man tager til en Valkenrag koncert. Det største problem skulle dog vise sig at være, at bandes materiale simpelthen bliver for ensformigt. Der mangler variation for at kunne holde det rigtig spændende, selvom de sluttede af med et cover af Amon Amarth’s  “The Pursuit of Vikings” – et bandet man må antage er et forbillede, men Valkenrag kan dog ikke skabe samme fest, som de svenske overvikinger.

Transport League

Så var det tid til aftenens sidste navn, som min redaktør, Weiss, forinden havde beskrevet som en blanding af Clutch & Crowbar. Så det var med spænding, at jeg indfandt mig i salen. Frontmanden har en cowboy hat på og et stort skæg, så alt så godt ud!

Der bliver lagt solidt ud fra de erfarne herrer, der har været i gang med bandet siden 1995. Dog med en enkelt pause undervejs. Det var tydeligt, at der ingen slinger i valsen var, i forhold til levering af musikken. En musik med solide riffs og en god dybde, når den beskidte rock får lov til at tæske ud i lokalet.

Det er ikke et band der springer rundt på scene og på den måde opildner til den store fest, men det er også svært at forvente, af de ikke helt unge herrer. Heldigvis taler musikken for sig selv, så ingen går skuffede hjem. På den måde lever Transport League på mange måder op til at være aftenens hovednavn, selvom salen desværre ikke er fyldt.

Transport League. Foto: Martin Horn Pedersen

Det blev en god fredag i Aalborg. Desværre havde vi ikke mulighed for også at dække lørdagen, hvor bl.a Skalmöld og Omnium Gatherum spillede, men jeg er ikke i tvivl om, at det også har været hyggelig dag.

For det var en opgave AR&M klarede til UG. Nemlig at gøre det hyggeligt, både i salen og ude foran. Måske solen i virkeligheden endt med at være lidt imod dem, da den fik flere til at blive ude, fremfor at være i salen.

Musikalsk var det en blandet landhandel. Selvom Valkenrag og Transport League leverede varen, lød det ikke på de folk, som undertegnede talte med, at det var navne, der sagde særligt mange noget på forhånd. Der manglede givetvis dét navn, som kunne samle folk denne fredag.
Men alt i alt en god dag, med overvejede god musik. Vi ser frem til at se hvad næste års festival byder på og hvordan Aalborg Rock & Metal generelt udvikler sige fremadrettet.