Royal Metal Fest 2018
Uden at skulle jinxe den, så virker det til at foråret omsider har taget fat i landet. Med det følger naturligvis årets traditionelle første festival for undertegnede. Som altid i Aarhus. Som altid på Voxhall og Atlas. Som altid Royal Metal Fest.
Alle der har været på Royal Metal Fest kender den vidunderlige følelse det er, at sidde ved åen bag Voxhall og Atlas og nyde en kold drikkelse med vennerne, inden man tager sig sammen og går ind og ser endnu en koncert. Solen bager, vejret er lækkert og de første forårstegn viser sig. Sådan er det heldigvis ofte, når Royal Metal Fest skydes i gang. I år var ingen undtagelse.
Med en smule forsinkelse ankommer jeres udsendte mand fra Blastbeast i Devilution-fotografen’s batmobil. Lige i rette tid til, at kunne få et solidt udbytte af svenske Shining – og her taler vi altså om den seje Shining. Min fascination af dette band skyldes nu nok mest Niklas Kvarforth og hans til tider direkte psykotiske opførelse både bagved og på scenen. Nogle kan måske huske Shining’s vanvittige koncert på Wacken tilbage i 2015? Her forlod hr. Kvarforth scenen i arrigskab, efter godt og vel et kvarter.
Følgende skete dog ikke på Royal Metal Fest, hvor det var en noget mere afdæmpet frontmand, der sammen med resten af bandet leverede en koncert, der på ingen måde vil gå over i festivalens historie. Showet var mere hyggeligt end egentlig voldsomt og nervepirrende, som Shining’s show til tider har ry for, og lydproblemerne fra hvad der lød som en guitarteknisk fejl, gjorde ingenlunde noget godt for showet. Heldigvis (eller uheldigvis om man vil) gjorde det ikke Niklas arrig. Det hele havde simpelthen været sejere, hvis frontmanden var langt mere vred. Nuvel et par fotografer i fotopitten fik sig en nosse-svedende hilsen med på vejen, da svenskeren i starten af koncerten havde hånden lidt for langt nede i bukserne, for derefter at give en lille hilsen til fotograferne. Ømt.
Men det var også det vildeste, at sige om det svenske black metal bands koncert, der aldrig rigtig fit fat i det ganske store publikum.
MØL på Royal Metal Fest 2018. Foto: Weiss
Lige netop publikum var der heldigvis rigtig, rigtig mange af i år! Så mange, at undertegnede simpelthen blev nægtet adgang til Blood Eagles koncert på Atlas. Vi var simpelthen for mange mennesker. Held i uheld betød det så, at jeg da lige nåede, at runde Den rullende Pølsemand (legendarisk!), inden den stod på tech-død ala Origin på Voxhall.
Man kan ikke andet end at lade sig rive med, af Origin’s fuldstændig vanvittige tech-død’s fremførelse. Ikke at jeg husker ét eneste nummer efter koncerten. Men fuck nu det. For det her var altså vildt. Hos Origin handler det udelukkende om brutalitet og teknisk kunnen. Begge er noget de mestre til UG. Gudskelov for bandet’s show har de en fed frontmand i Jason Keyser. Manden er en fantastisk indpisker og sørger for, at holde publikum interesseret igennem et helt show, hvor de resterende medlemmer har mere travlt med at spille hurtigt end at underholde publikum. Vi får festivalens første store pit og eneste wall-of-death og så er det altså direkte i baren, for at tanke op til MØL på Atlas.
Det er efterhånden mange år siden jeg sidst har set et show med MØL. Jeg mindes faktisk ikke at have set dem siden de var med i vores The New Shit tilbage i 2015. Nu var det på sin plads endelig at skulle se det fede shoegaze/black metal band.
Hvad jeg husker MØL bedst for, er deres imponerende indadvendthed i musikken. Den mørke shoegaze, hvor bandmedlemmerne lader sig gå ind i musikken, med en imponerende indlevelse. Det kom derfor som en stor overraskelse for mig, at bandet er gået i en direkte modsat retning af, hvad jeg tidligere har elsket så meget ved lige netop MØL. Mørket og indadvendtheden er skiftet ud, med et langt mere optimistisk udtryk, hvor energiske Kim Song fremstår som en helt anden type frontmand, end hvad bandet tidligere har arbejdet med. Ligeledes er der kommet et helt andet udtryk i musikken, som er blevet væsentlig mere let spiseligt og lige til, end bandets tidligere mur af smuk støj og mørke. Der er ingen tvivl om, at der er blevet arbejdet på en anden type sangskrivning, efter de er kommet på Prime. Dette kan høres og jeg håber for MØL, at de hiver nye fans til med dette. Jeg må desværre stå af her. Det fangede mig ikke.
Bloodbath på Royal Metal Fest 2018. Foto: Weiss
Det gjorde Bloodbath desværre heller ikke, da de indtog Voxhall som festivalen’s absolutte top navn og fredagens sidste navn. Svenskerne spiller få koncerter i år, så det var lidt af et scoop fra RMF’s side, at kunne præsentere et så stort navn i Aarhus. Spillestedet var da også pakket da Bloodbath gik på scenen. Desværre virkede lyden underligt flad. Som om HM2 pedalerne ikke gik rent igennem. Men efter et par små-justeringer og en mindre pause pga. tekniske problemer med bassen, kunne det heldigvis forbedres. Hvad der dog ikke kan forbedres er Nick Holmes tilgang og approach i Bloodbath.
Først og fremmest: yes! Jeg elsker Paradise Lost, som manden er den perfekte frontmand for. Paradise Lost er dog i en helt, helt anden stil og kaliber end udadvendte og energiske Bloodbath. Er der noget Nick Holmes ikke er, ja så er det i hvert fald udadvendt og energisk. Når man som Bloodbath spiller energisk old school death metal, så kræver det altså, at alle er med over hele linjen. Nick Holmes formår på ingen måde at få sit publikum med. Til det er hans tilgang til showet alt, alt for indadvendt og stillestående. Ja, det er mandens stil og ja, den passer perfekt til Paradise Lost – ikke i Bloodbath. Og så er der naturligvis vokalen. Hans vrælende growl passer på sin vis ganske godt til det nye Bloodbath, hvor numrene er skrevet til ham. Men så snart det gamle materiale bliver taget under behandling taber numrene sin tyngde, fordi der mangler en growl med langt, langt mere bund og dybde end det Holmes kan præstere. Så ja, vi står ved det vi skrev i vores Facebook opdatering “Tænk engang hvis Bloodbath rent faktisk havde en fed frontmand/growler. Wow det kunne være fedt. Må vi foreslå Simon fra BAEST?”
Bloodbath lukkede og slukkede den første dag på Royal Metal Fest 2018 med “Eaten” og kunne nu sende en horde af metalfans afsted mod Escobar, efter en dag, der helt klart vil blive husket bedst for Origin’s energiske eksplosion tidligere på aftenen.