Folkmetal kongerne i Ensiferum kom forbi København til endnu et show. Med sig havde de Ex Deo og Wind Rose. I denne weekend er det Royal Metal Fest i Aarhus der står i skudlinjen hos krigerne.
Wind Rose
Wind Rose i Lille Vega: Foto: Weiss
Først stod den på folk/power metalisk opvarmning med italienske Wind Rose.
Vi var ikke ligefrem mange i salen da italienerne gik på scenen. Måske det skyldes det faktum, at bandet gik på scenen en halv time før annonceret tid på billetten, eller også var det bare svært, at få folk ud af starthullerne på sådan en onsdag i april.
Folk der kom senere gik dog ikke glip af noget ekstraordinært. Wind Rose, der lyrisk og i deres påklædning, tager inspiration fra Tolkiens dværge-univers (ja sgu’ så!), havde svært ved at kommer ordenligt i gang. Det skyldes ikke mindst det flade lydmæssige scenarium, hvor det nærmest kun var tromme og keyboard, der gik rent igennem og som nærmest var blottet for al guitar og bas. Der var sgu ikke metal over det her. På trods af, at det musikalsk er klassisk skåret power metal i stil med f.eks Blind Guardian.Uden dog på nogen måde, at være helt oppe i mestrenes liga.
Men som de (dværge)krigere Wind Rose jo er og særligt med den glimrende frontmand, Francesco Cavalieri, får Wind Rose alligevel hanket op i sig selv, i koncertens sidste del. Her er der også kommet flere folk og lyden synes at være blevet passet til.
Men den helt store power metalliske åbenbaring blev det aldrig. Om det kommer til at blive det på Royal Metal Fest må tiden vise. Det er ikke just et nemt tidspunk at sparke Atlas igang lørdag eftermiddag, foran et tømmermændsramt publikum. Og da i hvert fald slet ikke med så over-the-top power metal. Vi krydser fingre for, at Aarhus’ publikummet tager vel imod italienerne. I så fald kan det nemt gå hen og blive en bedre koncert end den i Vega.
Ex Deo
Ex Deo i Lille Vega. Foto: jannie Ravn Madsen
Hvor lyden svækkede Wind Rose, var det et helt, helt andet scenarium der udspillede sig, da Ex Deo gik på scenen. Bandet med Kataklysm’s Maurizio Iacono i front, gik til angreb, med en helt anden tyngde og nerve. Lyden var høj og massiv. Perfekt tilpasset de romerske krigere (der ganske vist kommer fra Canada, men altså), der nemt kunne få publikum i deres hule hånd.
Ex Deo skal ses som et sideprojekt af Maurizio Iacono og det er ikke ofte, at de spiller live. Musikalsk består det mest af alt af Kataklysm-svingende død, men med en omgang symfonisk aspekter trukket ned over det tunge groove. 3 albums er det blevet til siden 2008, hvor den seneste “The Immortal Wars” er fra 2017.
Ingen tvivl om at bandet’s tyngde går lige i kroppen hos publikum, der nu for alvor synes at være tændt op til den helt store fest. En tyngde der uden tvivl bliver skabt af bandet’s tunge, tunge riffarbejde. Deres riff’s er edermamme skarptskåret. Desværre halter det dog, når det kommer til de memorable sange. De har ikke de der sikre hits, der kan løfte en koncert helt derop, hvor f.eks Ensiferum ender med at kunne stå, når alt spiller for dem.
Ex Deo skal mere ses som et underholdende input på den symfoniske dødsmetal scene. Det er i hvert fald ganske underholdende, at opleve Maurizio Iacono i romerske klæder.
Ensiferum
Ensiferum i Lille Vega. Foto: Jannie Ravn Madsen
Efter en semi-flad power metalliske oplevelse i starten af aftenen og en udmærket dødsmetal koncert med Ex Deo, var det tid til at runde det hele af, med aftenens naturlige trækplaster. Finlands Ensiferum har siden udgivelsen af “Unsung Heroes” i 2012 været hyppige gæst i Danmark. Ikke mindst på Roskilde Festival og Copenhell. Af egne headliner shows står Lille Vega og Amager Bio sikkert i hukommelsen.
Til tonerne af introen “Ajattomasta Unesta” gik Ensiferum på scenen og satte i gang med “For Those About To Fight For Metal” fra deres seneste “Two Paths”. Og så skal jeg da ellers lige love for, at Lille Vega eksploderede. Publikum dansede og kastede de obligatoriske knytnæver i vejret. Præcis sådan skal stemningen være til en folkmetal koncert!
Grundlægger og guitarist- den storsmilende Markus Toivonen, synes at være i sit es denne aften. Flankeret af sine krigere Sami Hinkka på bas, Janne Parviainen på trommer og sanger/guitarist Petri Lindroos leverede Ensiferum bestemt også en overbevisende oplevelse, med et perfekt skåret setliste, hvor den helt store overraskelse var en glædelig genkomst af Victory Songs-hittet “Wanderer”. Her var der dømt fællessang fra start til slut og denne fortsatte over i klassiske Ensiferum skærringer som “Twilight Tavern” og “Lai Lai Hei”.
Tidligere harmonika-spiller Netta Skog har valgt at forlade bandet lige inden denne tour. Utrolig ærgerligt, da hun var med til at give bandet noget ekstra energi på scenen og musikalsk var hun også åbenlyst savnet, da det flere gange var helt tydeligt, at bandet gik skævt af det symfoniske backtrack. Det er ikke godt nok, når man er i Ensiferum’s størrelse og var klart aftenens største minus.
Festen var dog sikret og det bliver den også i Aarhus, hvis bare publikum er klar!
