Fran Carter. Foto: Aleg-One
Lørdag aften gik turen mod Vega, for at se et af de bands, der de sidste par år har spillet nogle helt fantastiske koncerter i Danmark, nemlig Frank Carter & the rattlesnakes! Med sig havde de britiske Woes & Demob Happy. Hvor sidstnævnte var blevet tilføjet meget sent.
Første navn vi fik var Demob Happy og wow hvor virkede de fejlplaceret. De spillede en form for britisk alternativ rock i langsomt tempo og virkede egentlig ganske fint for hvad det var. Men som opvarmning for et punk band, med en forsanger der kører med 200 km i timen, virkede det slet ikke som opvarmning, men derimod mere som et forsøg på, at få folk til at falde i søvn inden show start. Havde det været en sommerdag på en mark, med en øl i hånden, så havde det virket. Lad os derimod hurtigt komme videre til aftenens sande fokus:
Frank Carter & the rattlesnakes.
Så var det blevet tid det vi alle var kommet for. Koncerten havde længe været udsolgt og det er altså til at forstå.
Frank og resten af bandet indtager scenen og der er massiv energi allerede fra start. Vi skal ikke længere end til koncerten’s anden sang ”Fangs” før alt også er indstillet korrekt i forhold til lyden.
Energien får frit løb allerede ved koncerten’s start, hvor vi omgående får en fra publikum op i en crowdsurfe, hvorefter Frank selv må ud og sige hej til publikum, i sin smukke gucci netundertrøje.
Vi får fortalt at de er glade for at være tilbage. At Roskilde var fedt, at Copenhell ligeledes var fedt, men at Beta var en af Frank’s all time favoritkoncerter. Man tror sgu på det. Mange musikere udtrykker ofte glæde over forskellige shows, men Frank virker altså oprigtig her.
Efter et par numre inviteres kvinderne i publikum op scenen. Derefter starter bandet på ”Wild Flower,” mens salen er fyldt af unge kvinder, der crowdsurfer og nyder showet fra luften! Sådan forsætter koncerten, men et godt mix mellem de to albums og et band der hele tiden er tilstede. Man kan vitterligt mærke, at bandet vil det her.
Selvom der igennem hele koncerten har været mosh, crowdsurfing og gang i den, så stikker det hele altså af under ”Snake Eyes”, hvor det ikke længere er nok, at gå og stå på publikum (eller stå på hænder), nej nu vælger Frank at bruge folk til komme op på balkonen og sige hej, inden han springer ned i publikum!! Helt crazy, men folk elsker det og stemning stiger en ekstra tand, selvom man ikke skulle tro det var muligt.
Frank, der er tydeligt mærket af stemningen, lover at komme tilbage igen snart, hvor de håber på, at kunne komme op i Store Vega. Alt peaker og inden showet er omme er både stagemanagere og Fru Carter ude og crowdsurfe.
Helt efter bogen bliver der sluttet af med ”I hate you,” men der var ingen had denne aften i Vega. Kun kærlighed og massiv energi fra et velspillet band, der leverede de stærke numre og og en fantastisk frontmand i Frank Carter, der er i en liga for sig selv!
