Månegarm på Loppen. Foto: Weiss

Loppen inviterede til noget så sjældent, som et dansk pagan metal event, med hovednavnet svenske Månegarm, som aftenens hovedattraktion. 

Opvarmning inden Månegarm var lidt af en blandet fornøjelse. Bedst var åbningen, leveret af svenske Ereb Altor, der vel stilistisk bedst kan sammenlignes med lyden af tidlig Bathory. Aftenens andet navn var de irske folkmetallere i Cruachan. Her var der derimod længere mellem snapsene, hvor den glade og festlige folkmetal simpelthen var for meget af det gode og virkede både for pjattet og for malplaceret, på en aften hvor det var Månegarm’s mørke tag på den episke pagan metal, der stod som det centrale.

Som altid på Loppen er koncertiderne håbløse. Denne aften var ingen undtagelse. Pga restauranten under spillestedet kunne Månegarm først gå på kl 23.30 på en torsdag aften. Det er naturligvis alt for sent og flere virkede trætte da bandet omsider gik på. Desværre var der heller ikke solgt så mange billetter til dette arrangement, med et af pagan metallens første og vigtigste navne. 

Som band var Månegarm med til at udvikle pagan metallen sideløbende med navne som Einherjer og Enslaved tilbage i midten af 90’erne. Bandet’s debut Nordstjärnans Tidsålder, står som en vigtig udgivelse for udviklingen af metal med fokus på paganismen. 

På Loppen havde bandet lige godt og vel en times spilletid og her til aften var der fokus på både nyt og gammelt. For undertegnede toppede koncerten faktisk allerede i begyndelsen. Dette skyldes udelukkende, at Månegarm åbnede med deres, efter min mening, stærkeste nummer. Fra den seneste plade, der kort og godt har titlen “Månegarm,” blev der nemlig lagt ud med den episke “Blodörn”. På det godt og vel 8 minutter lange episke pagan metal nummer, leverer Månegarm et af deres fineste øjeblikke i det melodiske omkvæd, der rammer plet nærmest efter første lyt. 

Herefter blev der leveret sange fra Månegarm’s bagkatalog. Men aldrig blev det ligeså fedt som i åbningsnummeret. 
For det virkede svært for bandet at holde publikums fokus til fulde. Om det skyldes det sene tidpunkt, Loppens minimale udsyn til scenen eller valg af numre skal jeg ikke gøre mig klog på. Men koncerten toppede aldrig rigtig efter den ellers ganske formidable start.