Det er længe siden vi sidst har hørt noget fra de to resterende medlemmer af Immortal. Demonaz og Horgh.
Hvad de dog nu kan offentliggøre er, at de over vinteren, har været på besøg hos Peter Tägtgren i Abyss Studio. Det betyder at de nu har indspillet det nye Immortal album færdigt. Det 9. album af slagsen. Albummet vil blive udgivet via Nuclear Blast i løbet af 2018 og vi kan allerede nu glæde os over, at det på ingen måde tyder på, at Immortal har skruet ned for deres tag på blackmetallen.
Tjek lige navnene på den her trackliste:
“Northern Chaos Gods”, “Into Battle Ride”, “Gates To Blashyrkh”,
“Grim And Dark”, “Called To Ice”, “Where Mountains Rise”,
“Blacker Of Worlds” and “Mighty Ravendark”.
Fuck yea! Det lyder kvlt! Og at bedømme ud fra tidligere udtagelser af Demonaz, er der noget der tyder på, at vi kan forvente et Immortal, der vender tilbage til den helt, helt tunge og brutale black metal.
Vi glæder os til at opleve Immortal i deres nye opsætning bestående af Demonaz på vokal og guitar og Horgh på trommer. Vi tror på, at Demonaz nok skal få kørt Immortal på rette spor igen!