Søndag d. 3 december kom Northlane forbi Vega, for at give os lidt varme i den kolde tid. Breakdowns har altid været godt til at få gang i varmen, og denne aften havde Northlane en masse venner med, så der var hele tre bands på plakaten, inden hovednavnet skulle indtage scenen.
Koncerten er anmeldt af Martin Horn Pedersen
Ocean Grove
Ocean Grove. Foto: Jannie Ravn Madsen
Aftenens første band var det australske nu-metal/metalcore bandet Ocean Grove. Der var desværre ikke dukket særlig mange op blandt publikum, men bandet gav den et forsøg alligevel. Ved første øjekast var det en mærkelig sammensætning, med en forsanger i dunjakke, mens et andet bandmedlem stod i bar overkrop og en tredje havde lilla briller på, men hvis så bare musikken spillede, ville det ikke gøre noget. Det gjorde den desværre ikke. Forsangerens vokal var helt væk i de første 3 numre og da den midtvejs i sættet begynder at kunne høres, leges der med så mange effekter, at det lyder dårligt. Derudover forsøgte frontmanden flere gange, at vende mikrofonen ud mod publikum i håb om, at folk kunne synge med, men ingen synes at komme med på dén idé. Højdepunkterne i koncerten må være en stærk backing vokal og et band, der musikalsk, levere en fornuftig indsats. Der er fortsat et stykke vej op.
Invent Animate
Invent Animate. Foto: Jannie Ravn Madsen
Flere folk var kommet til i løbet af Ocean Grove og i pausen, så da Invent Animate gik på, så det pænt ud med mennesker i Lille Vega. Det hele starter noget tungere og dybere, og det hele ser godt ud i de første par numre. Lige indtil frontmanden sætter i med sin clean vokal. Her går det helt galt, da han bestemt ikke evner denne teknik. Samtidig laver trommeslageren uhørt mange fejl, så det var ærlig talt ikke nogen køn omgang det her. Det var nu op til bandet’s bassist og guitarist at redde æren. De leverede en fin indsats, men på ingen måde nok til at hive den hjem. Folk forlod da også scenen/salen, for at finde noget mere spændende at bruge tiden på, undervejs i koncerten. For nok får vi da nogle fine breakdowns undervejs, men der var bare for mange svagheder. Så en træls start på aftenen, med to meget svage opvarmningsband. Hey, måske de bare ikke kan lide søndage? Eller Danmark? For ærligtalt, må de simpelthen være bedre end det, som blev leveret denne aften.
ERRA
Erra. Foto: Jannie Ravn Madsen
Så var det blevet tid til ERRA. Efter de to første bands, var det svært at holde optimismen høj, men heldigvis tog det ikke mange sekunder før ERRA havde banket den tilbage i mig. Ført an af J.T. Cavey, som i 2016 overtog tjansen som frontmand i bandet, bliver der krævet, at pitten åbnes, og så er der ellers dømt mosh! Det står med det samme klart, at vi her har et band, der kan og VIL spille i aften. Ingen søndags stemning her, blot en masse energi, samtidig med, at de holder et højt teknisk niveau. I den grad en skøn forløsning på det her tidspunkt. Det er også tydeligt at publikum er på og at de gerne vil denne core aften, men at de bare har manglet nogle ordenlige til at levere den. Der bliver moshet, viftet med armene og hoppet rundt til stærke sange som “White Noise”, “Drift” og “Hybrid Earth”. Energi og kvalitet. Stærkt og vel gennemført opvarmning fra ERRA.
Northlane
Northlane. Foto: Jannie Ravn Madsen
Northlane har været aktive i en del år nu og tilhøre gruppen af de lidt mere poppede metalcore acts. Men aldrig har de fået det helt store gennembrud. De tog første skridt på “Node”, og fik med “Mesmer” lidt mere kant, som bør kunne overvinde en del af de folk, der ønsker mere brutal metalcore. Samtidig er deres sangskrivning også forbedret og bør i længden kunne give dem et større gennembrud.
Det må også være den tro bandet selv har, da aftenens show var stærkt domineret af Mesmer-albummet, hvilket da også giver mening, da det er første show i Danmark, siden det udkom. Faktisk endte vi med, at få hele 8 sange fra det nye album. Men det blev aldrig et problem, da albummet er så stærkt, at Northlane sagtens kan spille et balanceret sæt, mellem deres nu mere hårdtslående metalcore numre, og de mere bløde i ballade-enden, uden det dog svigter det produkt, som folk forventer og er kommet for. Publikum er glade og der er godt gang i folk. Da bandet går af, vælger en ung mand, at der ingen tvivl skal være om han vil høre mere, så han hopper op på scenen og råber “ONE MORE SONG” i mikrofonen indtil én fra crewet smider ham ned. Lidt dumt, men også ret sjovt. Northlane vender naturligvis tilbage og slutter af med “Paragon” fra Mesmer. Ingen tvivl om, at de tror på deres nye materiale. Intet gammel guld at slutte af på, men derimod et stærkt nummer fra den nye plade, som nemt kan vise sig at være den helt rette vej for Northlane.