År 2017 har været et solidt år på mange punkter!
Det har været et år hvor undertegnede atter har rejst en del rundt i metallens navn. Norge, Sverige, Island, Færøerne og Tyskland er igen blevet besøgt og her har jeg oplevet store koncerter på festivaler som Midgardsblot, Wacken, Copenhell Metal Cruise og til Wacken Battle på hhv. Island og Færøerne, hvor vinderne islandske Une Misere og færøske Asyllex begge leverede overbevisende koncerter.
På albumfronten ville jeg gerne have haft anmeldt/anbefalet langt mere på Blastbeast, end hvad jeg har haft mulighed for i år, men det er så sandelig på bucket listen for 2018! Dog skal der ikke herske nogen tvivl om, at der i hvert fald særligt på den danske scene, er blevet udgivet et hav af spændende plader i år.
Derimod tror jeg aldrig, at jeg har været til så mange koncerter på et år, som i år. Vi har anmeldt et hav af koncerter igennem hele året, så ingen tvivl om, at 2017 står som et stort koncert år. Både på den danske og udenlandske scene. Alt fra koncerter med Guns n Roses, Metallica og Aerosmith til up-coming koncerter på Stengade og Lygten. Danmark er ikke blevet overset i år og allerede nu tegner 2018 sig også til at blive et mægtigt år, i koncerternes tegn.
Men lad os komme videre til det, det handler om. Årets lister ifølge Blastbeast’s Søren Weiss:
Internationale udgivelser:
The Night Flight Orchestra – “Amber Galactic”
Ført an af Soilwork’s Bjørn Strid og Sharlee D’ Angelo fra Arch Enemy, leverer svenske The Night Flight Orchestra årets mest festlige hard rock album. Der går ren disco i den på fantastisk velskrevne melodiske numre som “Gemini” og “Midnight Flyer”. Samtlige numre på Amber Galactic er sikre hits. Imponerende og seriøst kun noget svenskere kan finde ud af at skrive! Årets album, med længder, hos undertegnede.
Power Trip – “Nightmare Logic”
Stramt og hårdtslående thrash metal! The old school way! Power Trip leverer helt klart årets fedeste rendyrkede metalalbum, med tonsvis af sublime riffs og fede grooves. Og så kan de sgu noget live! Det blev i hvert fald slået fast til koncerten med Napalm Death tidligere i år.
Wintersun – “The Forest Seasons”
Jari og co. er omsider tilbage. Det har taget sin tid og en hel crowdfunding at nå. Men tidligere i år kunne Wintersun så omsider smide deres nyeste album “The Forest Seasons” på gaden. Den var vi mange folk metal fans der har ventet på. Albummet skuffer så sandelig ikke. Produktionen er modsat “Time I” virkelig sprød og det klæder Wintersun, at skrue lidt ned for armbevægelserne, men derimod at holde fokus lidt mere på den gode sangskrivning.
Orden Ogan – “Gunmen”
Stor og episk sangskrivning. Orden Ogan gør det, med et af årets bedste power metal albums. Gunmen holder kadencen og går fint i tråd med tidligere albums leveret af tyskerne. Sange som “Gunman”, “Fields Of Sorrow” og den smukke, smukke “Come With Me To The Other Side” med Liv Krisine, er nogle af de fineste sange fra Orden Ogan’s hånd nogensinde.
Enslaved – “E”
Enslaved måtte sige farvel til nu tidligere keyboardspiller/clean vokalist, Herbrand Larsen, inden udgivelsen af “E”. Den store frygt var nu, om nordmændende kunne bibeholde det episke touch, som den rene vokal har givet bandet de seneste par år. Resultatet kan høres på “E”. Rendyrket progressiv black metal fra Enslaved, på et album der, nuvel, kræver noget gennemarbejdning, før den for alvor sætter sig fast. Men så er det godt, at du endnu har god tid inden deres show på Copenhell, som naturligvis er et must-see på din plan for Copenhell til sommer.
Threshold – “Legends Of The Shire”
Stor, større, størst. Threshold har udgivet et kæmpe værk, med dobbeltalbummet “Legends Of The Shire”. Imponerende som disse melodiske prog-metallere fortsat kan levere melodisk prog-metal, med så høj en kvalitet. Og så er det jo ærligtalt lidt af en hån, at de heller ikke med dette album, kigger forbi Danmark.
Auðn – “Farvegir Fyrndar”
Auðn fortsætter, på dette deres andet udspil, hvor de slap på deres debut fra 2014. Nu bare på det store selskab Season Of Mist. Den ekstreme black metal lever i bedste velgående og “Farvegir Fyrndar” viser tydeligt, at Auðn bestemt ikke har tænkt sig, at sænke farten.
Ensiferum – “Two Paths”
Folkmetallen har fået væsentlig mere fat hos Ensiferum, efter de fik tidligere Turisas harmonikaspiller, Netta Skog, med i bandet. Ironisk nok har hun så netop valgt at forlade bandet igen, men med hende ombord fik vi da i hvert fald glimrende sange som “For Those About To Fight For Metal”, “Feast With Valkyries” og “Don’t You Say” på Two Paths. Vi ser frem til deres to koncerter i Danmark i 2018.
Sólstafir – “Berdreyminn”
Bevares. “Berdreyminn” er ikke et nær så stærkt udspil som forgængeren “Otta”, som jo nærmest er umuligt at komme helskindet efter. Men Sólstafir gør det fint og melankolien lever i bedste velgående, uden dog at have nær så meget knas på guitaren som førhen. Det skulle dog vise sig i Pumpehuset, at særligt nummeret “Ísafold” gør sig fantastisk godt live.
Beast In Black – “Berserker”
Mega poppet, mega melodisk, mega finsk. Beast In Black er et melodisk heavy metallisk resultat af Anton Kabanen afgang fra sit tidligere band Battle Beast. Nu findes der pludselig to bands i stil med Battle Beast. Er det nødvendigt? Ikke nødvendigvis, men hvis Beast In Black kan holde den kørende så godt, som de gør på dette album, så skal de ikke høre noget for det.
Kadavar – “Rough Times”
Retro/stoner rockerne i Kadavar har udgivet måske årets mest alsidige album. Tyskerne er blevet væsentlig mere hidsige og vrede på det nye udspil. Riffsne er tildels blevet tungere end førhen, men samtidig er der også numre, som viser et mere melodisk Kadavar end hvad vi før har hørt fra dem.
Danske udgivelser:
Heilung – “LIFA”
Kald det ambient, kald det neo folk, kald det hvad du vil. Jeg ved ikke hvad jeg selv vil kalde det. Heilung, med medlemmer fra både Danmark, Tyskland og Norge, spiller noget af det mørkeste musik jeg til dato endnu har oplevet live. På udgivelsen LIFA, optaget fra deres første koncert nogensinde fra Castle Fest, sætter Heilung standarden for, hvordan mørk og spirituel musik også kan leveres. Intenst og imponerende. Der er ikke noget at sige til, at Statens Kunstfond har tildelt Heilung 75.000 i præmie for denne udgivelse.
Slægt – “Domus Mysterium”
Slægt brager igennem med episk NWOBHM inspireret black metal fra start til slut på Domus Mysterium. Hamrende velspillet og med en klar profil, der nok skal drive værket langt.
Kellermensch – “Goliath”
De er tilbage! Kellermensch har med Goliath begået et smukt post-rockende værk, der forhåbentlig giver dem det internationale gennembrud de fortjener. Allerede nu er danskerne i hvert fald at finde på Wacken’s 2018 plakat.
Myrkur – “Mareridt”
Myrkur hjemsøger dig med sort black metal kombineret med episke melodier på “Mareridt”. Flot musik, hvor Amalie Bruun’s stemme for alvor får lov til at bryde igennem den sorte mur af lyd. Sange som “The Serpent” og “Crown” skal nok bringe kuldegysningerne frem på kroppen på sommeren Roskilde Festival.
Orm – “Orm”
Det kan sgu noget det her. Orm’s tag på black metallen herhjemme er en smule unikt og det skyldes ikke mindst brugen af de to vokaler. Soldit udspil og man forstår godt hvorfor ormene er blevet nomineret til en Steppeulven!
Bobler:
Dirt Forge – “Soothsayer”
Kald det gerne ananas i egen juice, når jeg her fremhæver min blogger-mates band, Dirt Forge, som en af årets danske udgivelser. Men dét album Dirt Forge har begået med Soothsayer holder fandme stilen, som et af årets stærkeste danske doom metal udgivelser. Hash doomen kombineret med det eksperimentelle. Det holder 100 %!
Årets koncerter:
Det har været et fantastisk år for koncerter. Både hvis du er typen der tager til de helt store stadion koncerter eller derimod er personen der nyder koncerterne i undergrunden. Der har været noget for enhver.
Royal Arena åbnede i februar, med Metallica i spidsen. Siden har Arenaen gang på gang vist sit værd og det har jo så betydet, at jeg kan skrive koncerter med Queen feat. Adam Lambert og Scorpions i toppen af min liste.
Intet når dog op på siden af den magiske sensommer aften i Norge, hvor Heilung gik på scenen og leverede et rendyrket spirituelt ritual foran en hypnotiseret forsamling på Midgardsblot. Der er intet at sige til, at Metal Hammer UK har selv samme koncert med i deres top 10 for årets koncerter. Mit store håb for 2018 er, at danske metalfans kommer til at opleve styrken ved en Heilung koncert.
Wacken skuffede i år rent musikalsk, men sikrede sig dog en storslået koncert med Emperor. Slayer jordede Copenhell i år (på bedst tænkelige måde!) og på selv samme festival kan vi i 2018 i dén grad se frem til Helloween’s første besøg i mange, mange år. Med Kiske og Kai Hansen tilbage i folden fik undertegnede én på opleveren, da jeg så Pumpkin United koncerten i Göteborg i begyndelsen af december. 3 timers imponerende Helloween show, med hele 10 numre fra de to legendariske Keeper-skiver. Vi har noget at se frem til på sommerens festival.
Desuden skal der i år lyde en tak til Foo Fighters for, at rocken også i år kom ud af Roskilde Festivalens ikoniske Orange Scene. Disse koncerter, under den orange teltdug, bliver der desværre færre og færre af.
Her følger listen over årets koncerter for Weiss:
Heilung – Midgardsblot 2017
Queen feat. Adam Lambert – Royal Arena
Helloween – Partille Arena, Göteborg
Scorpions – Royal Arena
Oranssi Pazuzu – Roskilde Festival 2017
Emperor – Wacken 2017
Arcturus – Amager Bio
H.E.A.T – Pumpehuset
Slayer – Copenhell 2017
Candlemass – Copenhell 2017
Dragged Into Sunlight – Amager Bio
Fleshgod Apocalyse – Loppen
Foo Fighters – Roskilde Festival 2017
Rhapsody Of fire – Beta2300
Orden Ogan – Beta2300
Årets bommert:
Dem var der faktisk alligevel et par stykker af i år. Sjovt nok omhandler de fleste af dem faktisk de gode folk hos Devilution.
Sur Defecto fan anmelder Devilution
Stop! Hold op! Drop det! Nogen burde sige noget til manden. Denne latterliggørelse er synd for bandet.
Marilyn Manson som headliner på Wacken
I virkeligheden kunne der stå det samme som ovenstående: “Stop! Hold op! Drop det!”
Rædsommelig og pinagtig vanvids”koncert” med Manson som headliner på Wacken. Folkeudvadringen har aldrig været større. Det gamle teenage ikon skulle åbenbart have gjort det bedre i Helsingør.
Volbeat prøver den af med censur
Det gik knapt så godt. Devilution og Ekstra Bladet var da i hvert fald på pletten alligevel i Parken.
Redaktøren på Devilution lokker med julefrokost
Redaktøren på Devilution havde sat næsen op efter, at 2017 skulle blive året hvor Blastbeast smed handskerne i ringen, for at tilgå de højere magter.
Men ak nej. Heller ikke i 2017 blev det året hvor det skete. End ikke en invitation til Devilution’s julefrokost tidligere i december kommer til at ændre på det. Sjovt var det bestemt. Men tro nu alligevel ikke, at 2018 bliver året, hvor Blastbeast opgiver sit virke. Beklager, Jacob.