Rise Against i Vega. foto: Martin Horn Pedersen
Søndag aften stod den i punkrockens tegn, da Vega bøde Rise Against velkommen. Der var få billetter tilbage, så det var et pænt fyldt Vega vi fik denne aften.
Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen
Det store spørgsmål i dagene op til havde været, om der mon ville være ét eller to support navne. Vega sagde ét, mens der på Rise Against’s Facebook stod 2 bands. Vi var heldige at vi fik hele pakken.
Pears
Det betød at første band denne aften blev Pears. Et amerikansk punk/hardcore band fra New Orleans. Efter at være kommet på scenen til fjollet musik, som dog skulle sætte temaet godt, giver bandet den gas, med en lyd, der med det samme slår fast, at det er det hårdeste, som vi kommer til at høre denne aften. At have dette band med, er på mange måder en fin henvisning til Rise Against’s rødder.
Pears’ medlemmer ligner nogle, der lever det vilde punk n roll liv, men det gør bare det hele mere troværdigt. Musikken er der fuld knald på og de formår, at mixe punken og hardcore med rock n roll beats, hvilket giver en god effekt. De har i frontmand, Zach Quinn, en stærk performer, som er all over the place og som udfører alt fra 2-step til Iggy Pop-lignende danse moves på scenen. Han har dog ikke samme stamina som legenden, så mellem hvert nummer får vi en pause, som bandet bruger på at fortælle jokes. Nuvel, selvom de er sjove, så bryder det med flowet i koncerten. Det ændre dog ikke på, at bandet har stærke numre og at de med dem, får sparket gang i Vega denne aften.
Selvom det nok var de færreste, som var kommet for at se Pears, så er undertegnede i hvert fald glad for, at de var med.
Sleeping With Sirens
Så blev det tid til det kendte supportnavn i Sleeping With Sirens. En anelse mærkeligt valg af support, da de ikke ligefrem er kendt for punkrock. Men til tonerne til “Tally It Up: Settle the Score”, åbner bandet op, med en omgang post-hardcore/emo-rock.
Der er god energi og vi lære hurtigt, at forsangeren bestemt også kan komme op i de høje toner live.
Sang nummer to “Empire to Ashes” er fra det nye Gossip album og er et klassisk poprock nummer – meget poppet! Inden vi ryger til “We Like It Loud” fra Madness albummet og dermed bliver bandet i den meget poppede ende, men dog med antydninger af deres post-hardcore baggrund.
Selvom numrene bliver leveret fint og publikum synes at være med, er det en meget forvirrende koncert, da numrene er så forskellige fra hinanden. Aftenens første crowdsurfing påbegyndes til “Do It Now, Remember It Later”.
Da det nye nummer “Legends” bliver spillet, er stilforviringen komplet og energien falder totalt. Alligevel synger folk med, så nummeret har en virkning, inden det hele bliver sluttet af med “Kick Me”, som faktisk lyder som en omgang punkrock, der giver mening før et band som Rise Against.
Så alt i alt virker numrene godt nok hver for sig, men som et samlet show, er det noget rod. Sleeping With Sirens virker til stå over for et klassisk problem, mellem deres gamle numre og hvor de er nu rent musikalsk. Udvikling skal der være plads til sammen, med det går ikke mikse det op, når det er så forskelligt. Så bliver det desværre noget rod, som det blev denne aften.
Rise Against
Så var det blevet tid til aftenens hovednavn. Salen virker også mere presset nu og hele showet får da også lov til at starte, med knytnæverne i vejret og et “RISE RISE RISE” tilråb fra publikum!
Koncerten åbner som forventet med “Chamber The Cartridge” og fællessangen er i gang! Allerede fra start er der ligeledes godt gang i pitten og crowdsurfere sendes afsted, i kombination med stor fællessang!
Tim McIlrath virker dog også til kunne bruge lidt hjælp på vokalen denne aften. Den virker ikke toptunet og er i perioder svær at høre ordentligt. Bandet spiller heldigvis godt og med et kampklar publikum, ja så lykkes det alt sammen!
Efter havde spillet “Prayer of the Refugee” forlader bandet scenen, hvorefter McIlrath kommer alene tilbage og spiller “Swing Life Away”, “People Live Here” og “Hero of War” mere eller mindre akustisk og selvom det lød godt, så var tre akustiske sange nok lige i overkanten. Det hele bliver atter sparket i gang med “Help Is on the Way”, som virker meget passende efter de akustiske numre.
Så bliver det tid til “Bricks” & “Survive” og hvis fællessangen ikke var i gang allerede, så kom den da i hvert fald helt op og ringe, da der blev sluttet af med “Make It Stop (September’s Children)”, “Satellite”, “Wolves” og til sidst med “Savior”.
Det mest overraskende ved aftenens set var måske, at vi kun fik 3 numre fra Wolves albummet, nemlig “The Violence” & “House on Fire” udover førnævnte. Men de virkede alle tre godt og setlisten hang godt sammen. Så alt i alt et godt valg af Rise Against som denne aften igen var med til at vise, at København ser ud til at være klar til meget mere punkrock.
