Five Finger Death Punch i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen

Mandag aften skulle der forsøges at skabe fest i Royal Arena. Five Finger Death Punch & In flames co-headlinede, med Of Mice & Men som speciel gæst. Alle tre bands var forbi Danmark denne sommer, de to første på Copenhell, mens Of Mice & Men var en tur på Roskilde. Så spændende var det, om de kunne trække folk til den stor arena så kort tid efter.

Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen.

Of Mice & Men

Da første band indtog scenen, var der meget tomt i salen. Det virkede heldigvis ikke til at påvirke bandet og det blev da også bedre undervejs. Måske kl. 19 bare var for presset for folk til at kunne nå?

Bandet åbnede op med “Unbreakable” fra det kommende album Defy, som blev fulgt op af “Public Service Announcement”. Bandet spiller godt, på trods af lidt svære lydforhold og med undtagelse af frontmanden Aaron Pauley, var der god energi og bevægelse på scenen og publikum tog godt imod dem. Det skal ikke forstås som om Pauley ikke leverede, det gjorde han skam, han er bare meget låst af sin bass i forhold til at være frontmand i et energifyldt band.

Vi fik kun 6 numre denne aften, men det gav os stadig en tur forbi alle plader, dog med undtagelse af debuten. Desuden fik vi lige endnu et nummer fra den kommende plade nemlig “Warzone”, som virkede rigtig fint live. På mange måder må man sige, at Of Mice & Men har fået ramt den rigtig setliste til opgaven. De fik præsenteret sig selv og deres nye materiale, med numre som virkede fint med 5FDP/In flames publikummet.

 
 
 

In Flames

Salen var noget mere fyldt da det blev tid til In Flames, dog uden at været fyldt helt op.
De gamle melodødshelte har ændret musikstillen en del de sidste år. Foran scenen hænger et gennemsigtet scenetæppe med IN FLAMES logoet skrevet på. Det får lov til at hænge gennem hele første nummer “Drained” fra bandets 1. år gamle plade Battles.

Tæppet falder og der følges op med “Before I Fall”, hvilket også giver os synet til en fantastisk flot produktion. Trommene og keys er hævet op på hver sin platform og på hele bagscenen kører video-sekvenser. Valget af video kombineret med et fantastisk lysshow, gjorde dette In flames show, til et af de flotteste og mest gennemførte jeg har oplevet meget meget længe! Det alene gjorde hele turen værd.

Vi får en opfordring til lade mobilen blive i lommen, og have fokus på koncerten. Det i sig selv er jo meget fint, men det afslørede dog meget klart, at Anders Fridén stemme, ikke har det godt i dag. Han tager sig flere gange til halsen i løbet af koncerten.  Og særligt i “Trigger” & “Only for the Weak”, som kræver en del mere af ham, end de nyere sange, bliver der kæmpet mere end man kunne ønske fra frontmanden.

Men showet og resten af bandet levere det de skal og vi får fornøjelsen af numre som “Moonshield” & “The Jester’s Dance” som bestemt bragte glæde hos de ældre fans. Der bliver også fundet tid til hylde lydmanden som har været med bandet i 20 år og som fylder 40 år i dag. Selvom det var mindre tydeligt end under Of Mice & Men, så var lyden heller ikke perfekt under In Flames, men da det virkede som et generelt problem, så lad os ikke give fødselsdagsbarnet skylden for dét problem.

De sidste par nummer denne aften bliver sunget med en meget presset vokal. En anelse trist afslutning på en ellers fin koncert, med en setliste, der kom bredt omkring. Både nyt og gammel. 
Havde Fridéns vokal dog bare været på plads.

 
 
 

Five Finger Death Punch

Five Finger Death Punch i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen

Det var meget tydeligt, at det her sgu ikke var en co-headliner koncert, men en Five Finger Death Punch (5FDP) koncert, som de fleste folk havde købt billet til.
Gulvet ser efterhånden pænt fyldt ud og med det kom vi til aftenens absolut største jublebrøl, da bandet indtager scenen og starter showet med “Lift Me Up”.

Som tidligere nævnt var bandet forbi Copenhell i sommer. Der var det dog uden frontmand Ivan Moody, som nu var tilbage og selvom afløseren har klaret opgaven fint på vokalen i sommer, stod det hurtigt klart, at Moody vinder på showmanship.

Desværre tabte Five finger Death Punch på lyden, som det meste af tiden var utrolig rungende. Derimod kunne man så glæde sig over at bandet var kommet for at holde fest. Der kom sgu gang i folk allerede fra starten af koncerten. Der bliver hoppet, danset, headbanget og sunget med.

Inden bandet starter på “Burn MF” bliver en lille håndfuld fans hevet op på scenen, men kun for at stå ude i siden scenen, uden overhovedet at blive involveret yderligere i showet. Et lidt besynderligt gimmick, som kun gav noget for den lille håndfuld af udvalgte fans.

Five Finger Death Punch i Royal Arena. Foto: Jannie Ravn Madsen

Derefter får vi et kort skifte, inden vi får tre akustiske numre i form af “I Apologize”, “Wrong Side of Heaven” & “Remember Everything”. “Wrong Side Of Heaven” blev en kæmpe fællessang, mens de andre to numre fes ud i sandet. Når man er et band som 5FDP, så giver det ingen mening for mig at spille 3 ud af 15 sange akustisk.

Heldigvis bringer “Coming Down” os tilbage i fuldfart, godt fulgt op af “Jekyll and Hyde”, hvor folk igen går helt amok i fællessang.  Til første ekstranummer fortæller Moody, at de kun har 5 minutter tilbage, og at vi vil blive deres dyrest date til dato, da det koster 1000$ i minuttet de spiller over. Alt dette tager ca 2 minutter, det hele slutter af med “The Bleeding” og da de er færdig med den, så er klokken…. tada 23.02, altså den tid de gik over var grundet gøgl. 5FDP leverede en ok koncert, og med den jævne lyd, var det svært at komme helt op og ringe.