Se ligegyldigt hvor meget vi så end elsker, at dykke ned i den sorte metalliske undergrunden, så er det nu også rart engang i mellem at kunne læne sig tilbage og nyde noget af alt det gode den danske rockscene har fostret i tidens løb. 
Det var muligt en fredag eftermiddag i Rødovre, da den første udgave af For Evigt Rock blev afholdt. Her stod den på nostalgi, kolde fadøl, høj sol og dejlig stemning. Mere kan man vel egentlig ikke ønske sig på en sensommer dag? Og så tilmed med et soundtrack, der var med til at få mig ind i hard rock/heavy’ens vidunderlige verden. 

Så her stod vi altså mellem boder bestående af flæskestegssandwich og lune spanskrør, midt på en græsplæne ved Rådhuset i Rødovre for at opleve nogle af landet’s største rocknavne give den gas! 

 

Magtens Korridorer (Hovedscenen)

Magtens Korridorer i Rødovre.

Der er sgu noget livsbekræftende over Magtens Korridorer’s no-bullshit garage rock. Gi den gas, nyd livet og så fuck ellers resten. Det er lidt den følelse man står med, når man er til en koncert med Johan Olsen og co. Og sådan var stemningen denne eftermiddag i Rødovre, da solen bankede ned over pladsen og fadøllen var dejlig kold. 

Det slår mig lidt hvor længe siden det egentlig er, at jeg har set Magtens Korridorer live. Og jeg har egentlig ikke holdt mig synderligt opdateret på deres nyere udgivelser. Men debutten “Friværdi” fra 2006,  er fortsat en kanon dansk rockplade, med en håndfuld dejlige sange, med stærke tekster og endnu stærkere melodiske hooks. 

På den baggrund var det naturligvis til stor glæde, at fokus fra bandet denne dag i Rødovre var centreret omkring “Friværdi”, med hele 5 sange fra debutten. 
Her stod “Vesterbro”  og  “Nordhavn Station” ud som koncertens absolutte højdepunkter.

Men Magtens Korridorer har jo naturligvis også andre sange i kataloget og velspillede udgave af “Pandora” og “Milan Allé” var ligeledes med til at løfte stemningen blandt folket, inden koncerten toppede, i fællessang, med de uundgåelige “Picnic på Kastellet” og “Lorte Parforhold”. 

Det eneste seriøse minus ved koncerten – og som ikke engang er bandet’s skyld, er den uduelige placering mellem hovedscenen og den lille scene. Dette betød, at midt under koncerten med Magtens Korridorer begynder det næste band, der skal spille på den lille scene, at lave lydprøve. Dette overdøver simpelthen hovedscenen fra hvor vi står. Og vi er langt fra de eneste der har seriøse problemer. Dette er langt fra optimalt og er en åbenlys placering’s “fuck up” af rang. Så tæt skal scenerne altså ikke stå ved hinanden!

Fraset det, fik Johan Olsen og co. sat godt gang i Rockfesten i Rødovre. Præcis hvad man havde brug for!

 

 
 

Blended Brew (Den lille scene)

Blended Brew i Rødovre

Direkte efter at Magtens Korridorer var det tid til, at et af de nyere rockbands på scenen herhjemme, skulle vise sit værd.
På trods af Blended Brew’s relativ korte levetid (deres debut “Hand Patrones” udkom i 30. januar 2015) er drengene allerede nogle erfarne herrer på livescenen. Bl.a. ved flere tours i selveste Kina og i Makedonien. 

Denne tidlige aften var Kina og Makedonien så skiftet ud med en lille bitte open air scene midt i Rødovre. Og ja, scenen her var godt nok lille. Den kan sgu’ næsten ikke blive mindre og det krævede ikke alverden for bandet i at spille den op. Det 5 mand høje band kunne dårligt nok være der, men okay, de kom nu fint igennem showet.  

Der blev groovet solidt igennem, med en potent omgang blueset hard rock, hvor Blended Brew viste format, med et teknisk godt drive og velspillede sange.  Indrømmet, jeg kendte sgu’ ikke til sangene på forhånd og denne eftermiddag satte de sig ikke rigtig på mig. Alligevel fik gutterne leveret en underholdende og velspillet rockkoncert, der lover godt for fremtiden. 

 
 

 

Sort Sol (Hovedscene)

Sort Sol i Rødovre

Sort Sol havde fået til opgave at gøre, ja, solen sort over pladsen i Rødovre. De gamle punkere har fået sig noget af et comeback i år med udgivelsen af “Stor Langsom Stjerne”. Et mørkt og dystert dommedags album produceret af Randall Dunn, der tidligere har arbejdet sammen med Sunn O))). 
Efterfølgende har Sort Sol spillet landet tyndt på stort set alle tænkelige festivaler i Danmark denne sommer. 

Nu var tiden så kommet til For Evigt Rock i Rødovre og her må man sige, at Jørgensen, Top-Galia og resten af Sort Sol, i sandhed var aftenens sorte får, blandt farvelade uptempo hardrocken, der ellers stod på programmet. 

Alligevel blev koncerten primært afholdt i det dystre og melankolske. Det fungerede tildels, men gjorde det svært for bandet at holde sig i øjenhøjde med det festglade publikum, der efterhånden mistede interessen for Steen Jørgensen’s smukke dybe røst og bandet’s formørkede rock, og lod snakken gå og bajerne tømme. Ville man musikken derimod fik man sig en god oplevelse!

Folk var klar på fest, men det var ikke festen Sort Sol ønskede at bringe. De ville det dybe og inderlige. Således valgte bandet at undlade uptempo og “lette” sange som “Holler High” og “Rhinestone” denne aften. Et besynderligt valg på en festival tour, men der må være en dybere mening med dette valg. 

Vi fik dog en glimrende udgave af “Next Century” og først da en forventet smuk udgave af “Let The Fingers Do Your Walking” blev sat i gang, kunne store dele af publikum nu endelig holde kæft, men naturligvis lade telefonerne hæve.

Sort Sot virkede denne aften en smule malplaceret og så alligevel ikke. For de var altså en tiltrængt variation i programmet, hvis man bare ville dem og det var der desværre ikke så mange der ville.

 
 

 

Supercharger (Den lille scene)

Supercharger i Rødovre

Tilbage til den lille scene. Og fra dyster dommedags rock til energisk party rock.

Jeg kunne sgu’ meget godt lide Supercharger’s debut “Handgrenade Blues”, men efter en del udskiftninger i bandet har jeg ikke rigtig fulgt med i bandet’s videre udvikling. Og på samme måde som med Magtens Korridorer, har jeg ikke rigtig fået fulgt med i deres senere udgivelser.

Denne aften i Rødovre havde de naturligvis deres nye frontmand Linc Van Johnson med sig, og selvom han tydeligvis gjorde sit bedste denne aften, så mangler Supercharger i dén grad tidligere sanger, Mikkel Nepreus, råhed og kant. Han gjorde lige Supercharger dét mere hårdt og kantet, med sin rå og til tider ret brutale klang.  Den har Linc Van Johnson ikke på samme måde. Og det kommer til udtryk i sange som eksempelvis “Hell Motel”, hvor der kæmpes med det rå udtryk.

Men det var til at se på publikum, at de var klar til bajer-fest, efter Sort Sol’s melankoli. Så der skulle ikke så meget til for Supercharger, for at få de i hvert fald forreste rækker med. Og som en ganske ok “opvarmning” til D-A-D fik Supercharger i hvert fald leveret en omgang energisk hard rock. På trods af savnet af Mikkel Nepreus. 

 
 

 

D-A-D (Hovedscene)

D-A-D i Rødovre

Undertegnedes årlige open air koncert med D-A-D var i år i Rødovre og selvom Binzer var i sit vanlige høje humør, var det tydeligt, at publikum havde stået igennem en række koncerter (og en hel del fadøl) op til. Det var ikke let at få publikum med, selvom frontmanden gjorde sit bedste og solidt bakket op af en setliste, der bød på store overraskelser, for fans af særligt den tungere del af D-A-D’s bagkatalog. Og det kan vi jo godt lide her på Blastbeast!

Således var det blevet tid til et glædeligt gensyn med Helpyourselfish-baskerne “Written In Water” og fucking “Soulbender”, som den helt store overraskelse. Dejligt at D-A-D stadig formår at ryste posen.
Dette var naturligvis koncerten – og dagens – absolutte højdepunkt. Sammen med et glædeligt genhør med “Riding With Sue”.

Selvom D-A-D forlængst er overhalet af Volbeat i størrelse, så er Disneyland drengene på sin vis fortsat mere ægte i udtrykket. Energien og det rå udtryk bibeholder D-A-D fortsat efter så mange år og live er de fortsat en energibombe af rang. 

Men nu er det altså på tide, at bandet tør udfordre sig selv og sit publikum noget mere, end blot at spille danske sommerfestivaler år efter år. Rutinen kunne mærkes på Rødovre og nu er det altså 6 år siden, at det nyeste D-A-D album kom på gaden! Det er for længe at vente! Bandet og vi har brug for nye sange, så ny energi kan tankes op og det hele ikke går i stå. Så hermed en opfordring til  at holde en pause med sommerfestivalerne og komme i gang med den kreative proces. Vi har ventet længe på nyt D-A-D!