For første gang nogensinde i Danmark, kunne Roskilde Festivalen i år præsentere lidt af en sværvægter på grindcore scenen.
Ingen ringere end Pig Destroyer skulle sparke den sidste dag på årets Roskilde Festival i gang for metalfolket.
Og hvilken bedre måde at starte på, end med grind kl 12.15? Morgen-metal er en klassiker på Roskilde.
I år var valget så faldet på Pig Destroyer, der efter undertegnede havde kæmpet sig igennem en solid brunch, gik på Pavilion scenen med ét eneste formål: at smadre os alle!
Og det må man sige, at de vrede herrer i Pig Destroyer så gjorde. Den sidste dag på Roskilde er hård for os alle, så på mange måder var det vigtigt, at vi allerede fra morgenstunden kunne blive rusket godt og grundigt igennem, til resten af dagens kommende oplevelser.
Det sørgede Pig Destroyer for, der på trods af det trætte og våde publikum, faktisk fik os alle spillet varme og en mindre pit dukkede op halvvejs i koncerten.
Det er dog også umuligt at stå stille til bandet’s på mange måder svingende grindcore. For når først speederen bliver sat i bund, går det stærkt i bandet’s på mange måder kaotiske metal. Samtidig er det også utrolig groovet, når de i bedste midt-tempo thrash-stil, får vores hoveder til at headbange i takt med den hårdtpumpede musik.
Efter godt og vel 50 minutter, ført an af sanger Jr Hayes, takker bandet af. Men det var heldigvis blot for at komme tilbage til igen, da det viser sig, at de lige har lidt mere tid tilbage. Naturligvis til stor jubel for de fremmødte!
Fedt endelig at få set Pig Destroyer!