Valkyrja på Loppen. Foto: Jannie Ravn Madsen
Tirsdag d 6/6 stod i black metallen’s sorteste tegn, da Loppen bød på hele tre navne af slagsen!
Jeg nåede desværre ikke at opleve aftenens første navn Acrimonious, men ud fra det allerede imponerende fremmøde var opbakningen til aftenens første navn allerede stort.
Det var en lummer aften på Loppen. Udenfor piskede regnen ned, med en varm og tung luftfugtighed. Denne luftfugtighed havde også indfundet sig på Loppen, så varmen var i den grad til at føle på, da vi stod som sild i en tønde og svedte om kap.
Valkyrja var næste navn på scenen og det svenske black metal band, der lyder som en skrabet og nederdrægtig udgave af Watain, gav os en lige godt og vel time lang koncert. En anelse for lang hvis du spørger mig. For lang fordi Valkyrja simpelthen ikke har stærke nok sange til at holde på folk i så lang tid. Og da de kæmpede om kap med den, på nuværende tidspunk, ulidelige varme, var der flere, der i løbet af koncerten søgte mod udgangen og ned på gården. Valkyrja bringer ikke ligefrem noget nyt til bordet. Det er smadret klassisk black metal, med en go portion teater. Godt med sminke og ondskabsfuld stemning. Dét er jo i sig selv meget godt. Alligevel står jeg tilbage med følelsen af, at deres type af black metal er hørt så mange gange før i langt bedre udgaver. Hint Taake, Tsujder og Watain!
Mgla på Loppen. Foto: Jannie Ravn Madsen
Men så til aftenens sande hovednavn! Scenen blev nu ryddet og vi kunne komme ud og få luft. Men der gik ikke længe før turen gik mod scenen igen for nu endelig at skulle opleve polens fremadstormende black metal darlings. Mgla er sammen med Copenhell aktuelle Batushka en del af en nyere black metal vibe fra Polen. Og man må så sandelig sige, at de alle drikker vandet fra den sorteste sorte sø dernede, for det der kommer ud af Polen i øjeblikket er imponerende velspillet og dybt. Mgla er naturligvis ingen undtagelse.
Deres på mange måder minimalistiske black metal tog alle med storm på denne varme, varme aftenen. Men selv ikke den intense varme kunne fjerne fokus fra den hypnotiske atmosfære, som Mgla fik skabt. Som de stod der med deres hætter over hovedet, var fokus på musikken og udelukkende musikken. Sceneshow var der intet af. Men derimod fik vi et arsenal af smukke og tranceskabende melodier, som hvis man lukkede øjnene for alvor fik det fulde udbytte ud af. Et glimrende eksempel på når ekstrem metal er smukkest!
Fantastisk musik, som jeg helt klart skal gå endnu mere i kødet på nu! Og husk så at se Batushka på Copenhell!
