Bandet der har stået for undertegnedes, måske, største oplevelse nogensinde på en festival vender endelig tilbage til en dansk scene igen!
Legendariske Candlemass var overlegne på alle tænkelige måder, da de tilbage i 2015 kastede deres sorte magi direkte ned over Metal Magic festivalen. Sjældent set før, har et band leveret en SÅ god festivaloptræden, som det svenskerne gjorde denne nat, som hovednavn i Fredericia.
Deres episke doom var som det perfekte match med det danske publikum, da solen forsvandt og månen lyste pladsen op under den overlegne koncert. Episk!
Det er enhver fan af doom og klassisk heavy metal’s pligt at opleve Candlemass, med Mats Levén i front på Copenhell. Deres klassiske materiale fra 80’erne lyder live stadig ligeså frisk og inspirerende, som var det 1986 og “Epicus Doomicus Metallicus” lige var blevet udgivet. På 30 året i deres karriere, har bandet fortsat været leveringsdygtige i mesterlige doom udgivelser, hvor særligt “Death Magic Doom” fra 2009 står som et af bandet’s nyere perler.
Selvom bandet måtte sige farvel til ikoniske Messiah Marcolin og siden har haft et hav af vokalister indeover, står Mats Levén lige nu, som et af Candlemass’ gennem tiden’s stærkeste kort på posten.
Men det har du selv rig mulighed for at bedømme, når Candlemass bringer tyngden, deres legendariske sange og det episke udtryk, til en forhåbentlig kulsort messe på årets Copenhell.
We are bewitched og Candlemass er i dén grad godkendt på årets Copenhell!
Hvor: Pandæmonium
Dag: Fredag
Kl: 21.30
1 comment
Gregers Martin Ebert says:
Jun 16, 2017
Glæder mig big time. Så dem også på Metal Magic.