Det er ikke ligefrem fordi Copenhell, i år, smider om sig med navne til os der dyrker den sorteste af alle subgenre: black metallen.
Men dét navn der nok skal samle black metal folket foran scenen i år er så også et af de mest hypede lige i øjeblikket. Og forståeligt nok. For det polske Batushka har begået med deres debutalbum “Litourgiya” fra 2015 er et rendyrket opvisning i hvordan den ekstreme musik, med den rette sangskrivning, kan opnå nærmest majestætiske højder.
Det er måske præcis sådan her Ghost ville lyde, hvis de spillede black metal. Batushka er okkult black metal i et formørket univers, hvor bandmedlemmerne, naturligvis, er tildækkede fra top til tå i kutter, så man ikke kender deres sande identitet. Men eftersigende skulle de alle spille i andre velkendte polske bands. Dem er der jo så et par stykker at vælge i mellem.
Vi forventer en intens og magisk black metal koncert, hvor det 8 mand høje orkester vil skabe Copenhell’s på alle måder mest hypnotiske koncert. Så afgjort tranceskabende. Fyldt med okkulte symboler og høje fakler under den kulsorte nattehimmel.
Mere ved vi faktisk ikke om dette band. Vi er bare utrolig spændte på at opleve dem på Copenhell!
Hvor: Pandæmonium
Dag: fredag
Kl.: 01.15