Inferno Metal Festival i Norge er blevet en fast tilbagevende begivenhed for fans af den mere ekstreme metal! I år var vi med, da festivalen, i påskeugen, bragede igennem i Oslo!
Denne reportage er skrevet af the one and only Blastbitches!
Første aften på Inferno festival bød på 5 forskellige venues rundt omkring i Oslo. Stemningen kunne mærkes i Oslos gader med spændte metalfans, der vandrede rundt i gaderne, fyldte metal barer og spillesteder. Det er en god måde at sparke festivalen i gang med en slags metal pubcrawl, og det mærkes, at nordmændene har set frem til dette års Inferno Festival. Det er tydeligt, at det efterhånden er en stærk tradition i det ekstreme metal miljø, at denne festival skal besøges.
Første venue vi besøgte var Parkteatret, hvor Black Metal bandet Darvaza skulle spille. Stemningen var rolig på det lidt mindre spillested, hvor folk stod klar rundt omkring i krogene med en fadøl i hånden og sludrede med de nærmeste. Et par minutter før bandet gik på, dukker lyden af summende fluer op fra højtalerne, hvilket gav en følelse af, at det var noget råddent, vi snart skulle opleve på scenen. Gardinerne blev trukket fra, og bandet stod med ryggen til, mens lyden af råddent kadavar florerede i højtalerne. Folk trækker hurtigt op mod scenen og bandet går direkte over i aftenens første nummer. Darvaza er et nyere Black Metal band med første EP udgivelse i 2015, og det kunne godt fornemmes. De 5 medlemmer havde et lidt akavet samspil, i form af små tekniske fejl og et tilbageholdt sceneshow, men spillede dog et gennemført stykke black metal med flerstemmig vokal og hurtige, gode riffs. De havde også styr på det visuelle indtryk, hvilket gav et stærkt indtryk. Deres outfit bestod af revede klæder, beskidt make-up, blod og naturligvis de obligatoriske lange, spidse nitter. De lignede mest af alt Black Metal zombier, hvilket fungerede rigtig godt i forhold til den rådne og blodige atmosfære.
Efter en god omgang beskidt Black Metal, bevægede vi os tværs gennem Oslos gader for at se det israelske ekstrem metal band Tangorodrim. De spillede på den mindste scene, Pokalen, der mest af alt mindede om de scener, man ser til open-mic nights. Lyden var også derefter. Dette venue kunne desværre ikke leve op til de andre venues gode lydforhold. Måske var det også årsagen til, at Tangorodrim havde en ualmindelig lang lydprøve, der nærmest “flød over” i en koncertlignende tilstand. Bandet har eksisteret siden 1996, men har aldrig været særlig interesserede i at spille live. Deres koncert på Inferno var således kun deres anden koncert nogensinde og det kunne mærkes. Medlemmerne virkede uorganiserede og uengagerede, mens det var et lille, loyalt publikum, der løftede hele koncerten. Forsangeren havde et ligegyldigt udtryk hele koncerten igennem, mens de resterende medlemmer stod halvdelen af koncerten med ryggen til publikum. Tangorodrim har fem albums bag sig, og deres garage Black Metal er ikke uden appel, men der skal øves på deres live optræden, før de kan anbefales at se på en scene.
På spillestedet Vulkan Arena var den store sal, helt fyldt op med mennesker, da Red Harvest skulle gå på. Unge som gamle var samlet samme sted og med en fadøl i hånden, var stemningen lagt for at se det respekterede industrial metal band. Red Harvest appellerer til mange forskellige metal fans, fordi de startede som thrash metal band, men gennem årene fra 1989 har været kendte for at være i konstant udvikling med deres musik, som nu er mere elektronisk præget med death/black elementer.
Koncerten var i fuld gang, og bandets medlemmer var helt til stede og kom helt ud til publikum.
Undervejs i sættet var der passager, hvor lyden var overvejende elektronisk og bandet forsvandt for en kort stund, men kom tilbage og fik blandet en tung death/black lyd ind over de elektroniske passager, og rev publikum med i en tung og dyster atmosfære. Red Harvest levede op til den hype, der havde været rundt i krogene og var med til at give Inferno Festival en god start.
Vi fortsatte aftenen på Vulkan Arena, hvor denne scenes sidste band skulle til at gå i gang. Folk trak hurtigt op i den store sal for at stå klar til at se det norske folke black metal band Borknagar. Bandet har eksisteret siden 1995 og har et stort mandskab af 6 medlemmer.
Forsangeren, Pål Mathiesen, fungerer som stand-in for vokalist Vintersorg, der desværre har skadet sin stemme. Selvom Pål gjorde et godt stykke arbejde, føltes det måske mindre autentisk med en midlertidig stand-in vokalist, hvilket kan have været årsag til en mindre entusiasme fra publikum end forventet. Der var i hvert fald ikke meget gang i publikum, der begyndte at forlade salen,hvilket var ærgerligt, fordi bandet leverede en velspillet og energisk koncert.
Under populære numre som “Frostrite” og “The Ruins of Future” blev der dog headbanget, som bandet i øvrigt også havde fortjent. Præstationen fra Borknagar fejlede ikke noget, men af uforklarlige årsager havde de desværre ikke publikum med sig. Deres viking black/progressiv metal kan ellers som regel sætte gang i enhver headbangende metal fest, men denne gang havde de altså ikke fansene med sig. Lad os håbe, at en mere populær og permanent forsanger snart bliver en del af Borknagar.