På det 14. studieudspil viser de brasilianske mestre, at de fortsat er i den absolutte elite, når det kommer til thrash!
Sepultura gør nemlig præcis hvad der passer dem. Derfor er de også så helvedes svære at sætte i bokse. På hvert album trækker de nemlig i nye retninger. Derfor er det også så spændende hver gang der kommer nyt fra dem! Hvad kan de nu have fundet på? Flere gange er det gået galt, men nu er det som om der er sket noget.
Hvad de i hvert fald har fundet på er, at skrive et solidt atmosfærisk åbningsnummer med titelnummeret “Machine Messiah.” Nummeret minder på mange måder om noget Alice In Chains kunne have begået på deres nyere plader, efter deres reunion. Derrick Green’s messende clean vokal passer perfekt til nummeret’s atmosfære, inden han, som vi kender ham, går i gang med sin ikoniske growl.
Og så er vi altså også i gang! For allerede på albummet’s nummer 2 “I Am The Enemy” kender vi Sepultura igen. Flæsende fræs og massive breakdowns i et sprudlende tempo.
Højt tempo og fræs kan alle store thrash bands naturligvis levere. Men der hvor Sepultura for alvor skiller sig ud fra sine kollegaer på dette udspil, er på deres eminente swing! Når Sepultura er bedst kaster de sig frådende ud i hvad der bedst kan beskrives som jazzet virtuositet på numre som “Phantom Self” og det geniale instrumentale udspil “Iceberg Dances,” inden de igen vender tilbage til tyngden på “Cyber God”.
Fedt for helvede, Sepultura!
Opsummering: Sepultura prøver flere musikalske aspekter af på “Machine Messiah”. Bl.a. på titelnummeret, hvor clean vokalen står som et af pladens bedste indslag! Og så er det længe siden, at Sepultura har svunget så godt, som de rent faktisk gør på dette deres 14. studiealbum!
Lyt specielt til: “Machine Messiah”, “Phantom Self”, “Iceberg Dances” og “Cyber God”
For fans af: Soulfly, Testament, Hatebreed
Sepultura – “Machine Messiah” udgives via Nuclear Blast