vimicPumpehuset fortsætter hvor de slap i går, med offentliggørelse af nye koncerter for 2017!

Nu byder spillestedet en levende legende velkommen. X-Slipknot tøndebasker Joey Jordison’s nye band VIMIC spiller nemlig i Pumpehuset d 10/3 2017!

Efter næsten 20 år bag tønderne hos et af verdens største ekstremmetalbands Slipknot, fik Joey Jordison konstateret den neurologiske lidelse Acute Transverse Myelitis og undergik i flere måneder intensiv behandling, der betød at han ikke længere kunne fungere som turnerende trommeslager for de amerikanske metalgiganter. Jordisons rehabilitering var imidlertid meget effektiv, og han samlede hurtigt stikkerne op igen.

Sammen med et hold af stærke musikere åbnede Joey Jordison lemmen til kælderen i Iowa, hvor det hele i sin tid startede, og begyndte at så frøene til det der senere skulle blive til VIMIC med en anmelderrost debutdemo under navnet Scar The Martyr i 2013. Bandet blev på mange måder Jordisons vej ud af sygdommen og ind i et nyt liv som trommeslager med fornyet energi.

VIMIC teamede i år op med producer Kato Khandwala(My Chemical Romance, The Pretty Reckless) og indspillede debutfuldlængden ‘Open Your Omen’, der udgives i begyndelsen af det nye år og sender dem på en Europa tour med dato i Pumpehuset fredag d. 10. marts.

Læs vores interview med Joey Jordison fra Roskilde Festivalen 2013 her!

Billetsalget starter d. 14/12 kl. 10.00: http://www.ticketmaster.dk/event/PUS1003?language=da-dk