I 2017 kan festivalen i Aarhus fejre sit 10 års jubilæum! Det gøres først og fremmest ved at præsentere et af årets næste store navne!
Første navne der kan præsenteres er den amerikanske black metal-duo Inquisition! Selvom de kun er to i bandet, så er de kendt for at blæse folk baglæns når den voldsomme black metal rammer publikum. Duo’en startede i 1989 i Colombia, men rykkede i 1996 tilbage til medlemmernes hjemland, U.S.A, efter udgivelsen af tre demooptagelser. Her blev debutpladen lavet i 1998, og siden dengang er det blevet til i alt syv fuldlængde plader. Deres seneste udgivelse ’Bloodshed Across The Empyrian Altar Beyond The Celestial Zenith’ udkom i august 2016, og har høstet rigtig gode anmeldelser verden over.
Inquisition er bestemt ikke nogen sjældenhed i Danmark. Tidligere på året spillede de på Beta og for nyligt har de både spillet i Amager Bio og på Templet i Lyngby!
Det er således en dansk publikums favorit der gæster RMF til næste år!
Mørket sænker sig endnu en gang over smilets by, når den årlige metalfestival afholdes på to af landets fineste spillesteder; Voxhall & Atlas d. 7.-8. april 2017.
Billetsystemet foregår på samme måde som tidligere; der er fredags-, lørdags-, og partout billetter til salg. Men da 2017 er et jubilæumsår for Royale Metal Fest, vil det også være muligt at få fingrene i en eksklusiv jubilæums T-shirt, hvor der på ryggen vil fremgå alle bands der har spillet på Royal Metal Fest igennem tiderne, også dem fra 2017!
Billetpriser:
Partout: 495,- (ekskl. gebyr) Fredag: 245,- (ekskl. gebyr)
Lørdag: 345,- (ekskl. gebyr)
Partout + limited jubilæums t-shirt + patch: 595,- (ekskl. gebyr)
Billetter kan købes via Fonden Voxhalls hjemmeside