Så er det blevet dén tid på året igen! Den tid hvor festivalerne kommer med deres første navne til 2017!
Det gælder naturligvis også hos Copenhell, som i år er overraskende tidligt ude!
Ikke nok med det, så går festivalen endda stort med deres første release! Faktisk så stort, at det er et af de mest ønskede navne nogensinde i Copenhell’s historie:
System Of A Down headliner Copenhell 2017!
Så hvis 90’er nu-metal slagere som “Chop Suey” , “B.Y.O.B” og “Toxicity” siger dig noget, så kan du godt begynde at glæde dig til den gigantiske fællessang det bliver på Refshaleøen i 2017, når System Of A Down giver deres første danske visit siden Valby Hallen 2005. I øvrigt deres første danske festival koncert nogensinde!
Billetsalget til Copenhell 2017 åbner på lørdag kl. 10:00!
Vi ved der er meget, meget mere på vej fra Copenhell’s side snart! Og lyt så i øvrigt med nu på Søndag i Sort Søndag, når Blastbeast’s Søren Weiss gæster studiet til en snak om meget mere Copenhell 2017!