rf17Der er for alvor kommet gang i sommerfestivalernes offentliggørelser af navne til 2017. Nu er det den største af dem alle herhjemme, der er klar med en håndfuld navne. Og traditionen tro, fristes man til at sige, når det drejer sig om Roskilde Festivalen, er der naturligvis også et par metal navne i blandt.

 

Roskilde Festivalen kunne i 2016 præsentere et af de stærkeste metal line ups nogensinde, hvor navne som Slayer, At The Drive-In, Meshuggah, Cattle Decapitation, Ghost og Bring Me The Horizon alle toppede plakaten.

Nu skriver vi 2017 og mon ikke festivalen har et par overraskelser i ærmener til os. Her i første omgang drejer det sig om følgende 2 navne:

Pig Destroyer

Naturligvis skal vi have et ekstremt metalnavn på Roskilde. De sidste par år har navne som Autopsy, Anaal Nathrakh og Carcass leveret den helt tunge hegn.
I 2017 er det bl.a op til det legendariske grindcore band, Pig Destroyer, fra USA, at sætte gang i den helt ekstreme moshpit på Dyrskuepladen.
Bandet fra 1997 har i alt udgivet 5 fuldlængder og en række EP’er siden deres debut “Explosions in Ward 6” fra 1998.
Mon ikke godt vi kan forvente en lang setliste og klassiske numre som “Cheerleader Corpses”, “Trojan Whore” og “Rotten Yellow”?

Of Mice & Men

I den mere bløde afdeling finder vi de langt yngre Of Mice & Men, der siden dannelsen i 2009 har udgivet 4 albums, hvor af den seneste “Cold War” er fra 2016.
Bandet spillede på Copenhell i 2014, men er altså nu klar til at indtage Roskilde Festivalen 2017, med deres bombastiske metalcore, der har sikret dem et følge på over 2 mio likes på Facebook!

Så er også Roskilde Festivalen kommet i gang med navne til 2017. Det bliver spændende at følge det danske festival landskab over vinteren og frem til sommeren 2017!