Kip Winger
I aften og i morgen aften spiller en af vores tids mest oversette sangskrivere/sangere i Danmark. Kip Winger spiller sine sange akustisk på PH Caféen i aften og på Gimle i Roskilde i morgen aften. Vi ser nærmere på nogle af mandens stærkeste og mest oversette sange.
Start 90’erne var hårde ved Winger. Ikke nok med at bandet blev en decideret skydeskive for Beaves and Butthead’s til tider grovkornede komik mod bandet, ja så nåede Kip Winger heller aldrig at slå helt igennem med Winger i den store verden, da startskuddet til grunge perioden skete samtidig med, at Winger skulle til at slå igennem. Det på trods af, at debutten “Winger” fra 1988 og særligt efterfølgeren “In The Heart Of The Young” er to fremragende album’s, der kombinerer 80’ernes klassiske pop metalliske sange, med en skovlfuld progressive elementer, som bl.a. et prog-navn som Symphony X åbenlyst har rost, som nogle af de store inspirationskilder.
Winger har altid været håbløst overset, og det er altså en skam med så dygtig en musiker og sanger, som Kip Winger nu engang er.
Lad os se nærmere på nogle af de stærkeste fra kataloget:
Pull Me Under (Karma, 2009)
Og så tænker du nok: hvorfor fann’ starte i 2009, med et bandet der peakede 20 år forinden? Jo fordi Winger, efter min mening, leverede et vaske ægte monster af en prog metal plade i 2009, med albummet “Karma”. Hvis man kan tale om et comeback var det satme med dette album. Og særligt “Pull Me Under” viste et både hårdtslående, men samtidig også et voldsomt melodisk inspireret Winger, med fråde om munden, der samme år indtog The Rock med fuldt band. En aften jeg aldrig vil glemme!
Rainbow In The Rose (In The Heart Of The Young, 1990)
Da 80’erne gik over i 90’erne udgav Winger deres andet album “In The Heart Of The Young”. Et album hvor flere prog-metalliske hits som “Can’t Get Enough”, “Easy Come, Easy Go” og så altså “Rainbow In The Rose” er at finde.
Og netop “Rainbow In The Rose” har en særlig plads hos mig, da det var den første sang jeg nogensinde hørte med Winger. Sangen i sig selv er herlig melodisk, med et flabet groove, hvor særligt sammenspillet i rytmesektionen i verset vinder stort, inden det store omkvæd indbyder til rendyrket sing-along! Og så var det altså i dén periode, at Winger spillede på Roskilde Festivalens Orange Scene i regnvejrs året 1991!
Miles Away (In The Heart Of The Young, 1990)
Ingen Winger uden en ballade! Og den absolut bedste af sin slags blev udgivet i 1990. “Miles Away” er en kæmpe sjæler. Store armbevægelser, stor vokal og generelt en stor sang, med et smukt melodisk islæt. Her viser Kip Winger atter hvor stor en stemme manden har, i en sang der både fungere som et stort opsat rockarrangement, men så sandelig også i en mere skrøbelig akustisk version. Der er ingen tvivl om at “Miles Away”, er et fast element i sætlisten ved Kip Wingers kommende to danske koncerter!
Seventeen (Winger, 1988)
Vel nok Winger’s største hit. Den flabede 80’er attitude skinner igennem overalt i dette nummer, fra debutten som sikrede bandet en platinplade. Den dag i dag er “Seventeen” nummer fortsat flittigt spillet i div. rockklubber, hvor festen skal skabes. Og man forstår det godt. Det er sgu’ da et herligt nummer, at feste til!
Out Of The World (Better Days Comin’, 2014)
I en periode hvor Kip Winger har arbejdet langt mere med at studere musik og skabe arrangementer inden for den klassiske musik, kom der alligevel i 2014, et helt nyt album på gaden med Winger. “Better Days Coming” hed albummet, der atter viste et inspireret Winger.
“Out Of The World” er sidste nummer på albummet, og hvilken afslutter at komme op med. En storstilet afrunding, med et omkvæd, der omgående sætter sig på nethinden efter blot få afspilninger.
En skam at et album som dette, ikke fik mere dækning, da det udkom, end hvad det rent faktisk gjorde.