5 nyere bands og en gammel kending var hvad der ventede os, til den anden udgave af MetalDanmark’s Branchedag, der lørdag aften blev afholdt med stor publikums deltagelse på Stengade i København.
Hatesphere var aftenens egentlige hovednavn og leverede præcis hvad de skulle. De leverede festen!
I denne anmeldelse har vi dog valgt kun at fokusere udelukkende på de nye navne, der var repræsenteret til showcasen!
Livløs
Livløs på Stengade. Foto: Weiss
Kickstarteren. Aftenens første band. Snakken om den svære åbner osv osv. Alt det blev gjort til skamme, da Livløs kastede sig frådende og glubsk over publikum, med en af dansk metal’s absolut bedste frontmænd lige PT. For når Danmarks ukronede spradebasse (naturligvis sagt med et glimt i øjet…… eller hvad?) Simon Olsen er i dét humør, som han var i i aftes, er der ingen der kan hamle op med hans vildskab og indlevelse på scenen.
Livløs’ musik er på papiret ikke ligefrem banebrydende eller på nogen måde nyskabende. Har man hørt sin Lamb Of God og har man hørt sin The Black Dahlia Murder, så ved man hvad jeg snakker om.
Men live er Livløs på mange måder befriende. Musikken er højenergisk som bare fanden og live formår de rent faktisk, som ganske få herhjemme, at få kanaliserert der musikalske kunnen ud i deres liveudtryk, så det hele går op i én stor live mæssig energisk eksplosion!
Black Swamp Water
Black Swamp Water på Stengade. Foto: Weiss
Af de fem nye navne på plakaten var Black Swamp Water det navn jeg kendte mindst til på forhånd. Ikke at det på nogen måde var en skidt ting. Det gjorde sådan set blot det hele meget mere spændende. Dog tænkte jeg, at med sådan ét navn var vi nok ude i noget råt og sumpet sydstats sludge ala Weedeater og Dopethrone. Så tungt og langsomt skulle vi dog ikke ud. Men smagen af sydstats rock kombineret med heavy metal fik vi da så sandelig.
Bandet fra Silkeborg har deres debutplade ude på Mighty Music og denne aften fik vi et bredt og varieret udtryk fra heavy rockerne.
Vi fik alt fra klassisk optempo heavy metal i stil med den reneste Judas Priest, til langsom doom inspireret metal ala Black Sabbath og sågar en lille ballade. På det punkt var det sgu’ skønt at opleve et band fra Danmark spille en ballade og så rent faktisk en god én af slagsen! Plus point lige dér!
Hvad jeg dog ikke forstår er, hvorfor frontmand, Bjørn Bølling Nyholm, nødvendigvis skal bruge en effektpedal for at opnå den ønskede Alice In Chains agtige effekt på vokalen, for at det kan komme til at lyde flerstemmigt. Som sådan passer en sådan hypnotisk vokal rigtig godt til musikken. Men hvorfor ikke køre det fuldt ud, som Alice In Chains, og rent faktisk synge flerstemmigt istedet for at bruge en effekt? Det kunne give en masse til bandet’s lyd og liveoptræden.
Men spændende bliver det, at følge dette ganske fede heavy metal orkester. Interessant møde!
The Vision Ablaze
The Vision Ablaze på Stengade. Foto: Weiss
Et af de absolut bedst spillende danske metal bands i øjeblikket er The Vision Ablaze. Det har de efterhånden været i et par år nu og det kan derfor undre én hvorfor de, med et så solidt debutalbum som “Youtopia” i ryggen, ikke har spillet flere større koncerter endnu. Det er en enorm skam. Mange ting, som udskiftninger i bandet, lægger naturligvis en dæmper på sådan noget. Men man kan nu håbe, at der kommer en større ro i forhold til medlemmer i The Vision Ablaze nu.
Bandet spiller jo fantastisk og har skrevet en håndfuld sange, der godt kunne gå hen og blive klassiske i fremtiden. Men det virker som om The Vision Ablaze stadig lige mangler det sidste, for at folde sig helt ud på de store scener. At komme væk fra de københavnske scener som Lygten og Stengade og komme ud på en 10-20 dages EU/Danmarks turné med et større dansk band som eks. Mercenary, Raunchy eller simpelthen bare aftenens hovednavn Hatesphere.
For der er altså ingen tvivl om, at bandet mestrer sammenspillet og så at have skrevet nogle gode sange oveni. Det er der ikke mange danske bands der kan prale af.
Skal man tale om et egentligt problem denne aften. Og det var desværre også så stort, at det skimmede helhedsindtrykket, så skal brugen af delay og rumklang på vokalist Peter Kelkelund’s ellers ganske udmærkede vokal simpelthen skrues ned. Alt for mange gange overdøvede vokalen simpelthen musikken med så meget rum, at det til tider skar i ørene. Jeg kan forstå, at man ønsker at bruge en smule delay på de stykker, hvor der ikke er growl, men der må være en grænse. Og når der samtidig bliver brugt så meget delay i de hårde passager med growl, bliver det for meget i længden. Det er en skam. For Peter’s vokal kan i det store hele sagtens klare det uden, at have så mange effekter på sig.
Men bandet er altså et godt live navn, der både tør at være hårde og følsomme. På det punkt kommer man langt. Nu er vi bare nødt til snart at se det ske, også for deres egen skyld!
Sunless Dawn
Sunless Dawn på Stengade. Foto: Weiss
Sunless Dawn bare vokser og vokser. Fra at have spillet deres første koncert nogensinde til Wacken Metal Danmark tidligere i år. Til pludselig at stå på Wacken foran tusinde mennesker blot et par måneder efter.
Nu stod de atter på Stengade, hvor de spillede deres første koncert. Denne gang med en suveræn opbakning foran scenen. Det var tydeligt, at mange havde ventet i spænding hele aftenen på at opleve Danmark’s Metal Battle navn 2016 i aktion. På det punkt har bandet allerede fået sig et omdømme herhjemme, der gør, at de kan trække mennesker til deres koncerter. Det var i hvert fald åbenlyst denne aften.
Og Sunless Dawn skuffede ikke det talstærke publikum. I den halve time bandet spillede, blev der leveret ekstrem prog metal i bedste skuffe. “Dét band spiller jo fuldstændig vanvittigt fedt!”, som min ven Thomas Lund Andersen udbrød efter koncerten. Og man kan jo kun give ham ret. Dét gør de altså.
Sammenspillet sidder i skabet og selvom bandet spiller så teknisk som de gør, har de alligevel overskud til at bevæge sig og levere et show på scenen samtidig.
Desværre havde Sunless Dawn enkelte lydmæssige problemer med en guitar feedback under en lille del af koncerten. Men langt fra nok til at skimme det overordnede helhedsindtryk, af et band med fuld kontrol over deres musikalske fremførelse.
Bæst
Bæst (publikum?!) på Stengade. Foto: Weiss
Et bæst er på rov på den danske metal scene i øjeblikket. Et vulgært, ondskabsfuldt, nederdrægtigt, klamt og fuldstændig elskværdigt ét af slagsen!
Døds metallen lever i bedste velgående hos dette monster af et århusianer band, hvor Simon Olsen fra førnævnte Livløs atter gør sin optræden.
Personligt er jeg mest vild med hans fremførelse i Bæst, hvor det hele bliver 20% mere ondskabsfuldt fra den vilde frontmand, end hvad man ser det hos Livløs.
Bæst tager den klassiske dødsmetal fra Entombed, Autopsy og Morbid Angel og giver den et helt nyt og friskt liv, der live mæssigt forsager solide moshpits og wall of deaths blandt den ivrige publikumskarre.
Bæst har en solid medvind på den danske metalscene lige nu, med koncerter med bl.a. Illdisposed og så kan vi altså ikke vente med at præsentere dem i Pumpehuset og i Atlas’ fantastiske rammer til The New Shit i starten af januar 2017.
Bæst er lyden af skrabet Boss HM2. Et ondskabsfuldt, voldsomt og hårdtslående møde, der i fremtiden kan vokse sig stort til et regulært monster!