Sataniske motiver, illustrationer af den barske natur og portrætter af bandmedlemmer ofte klædt i corpsepaint. Black Metallen’s artwork kan på mange måder ses som en direkte modsætning til dødsmetallen’s ofte meget farverige illustrationer.
Med anden del af vores lille artikelserie om “artwork” ser vi nærmere på dele af den grafiske afbildning af den sorteste musik af dem alle: black metal!
Der findes naturligvis mange forskellige typer af grafisk materiale i denne stilart. Men vi vil her se nærmere på nogle af de mest typiske af slagsen.
Lad os starte med begyndelsen.
1. november 1982. Engelske Venom har netop udgivet deres andet album. Et album, der har fået en titel, der senere skulle danne grundlaget for en helt ny subgenre: “Black Metal”
Ikke alene var Venom’s musik det sorteste og mest aggressive for samtiden. Det samme kunne siges om artworket, der ligesom musikken sidenhen har dannet grundlaget, for store dele af black metallens grafiske udtryk.
Et klassisk satanisk motiv. Den Hornede – Baphomet. Altså det sataniske portræt af menneske og ged kombineret. På artworket er der desuden placeret et omvendt pentagram i midten af ansigtet. Selve motivet er hvidt, med en helt sort baggrund og med en gotisk skrift der udgør albumtitlen. Et farvevalg og en skrift som senere er blevt brugt af uanede mængder af black metal bands.
Artworket blev tegnet af bandet’s sanger og bassist Conrad “Cronos” Lant.
Et af de helt klassiske motiver når man tænker på klassisk black metal, er illustrationer af bandmedlemmerne selv. Som Fenriz fra Darkthrone fortæller i black metal dokumentaren “Until The Light Takes Us”, så ønskede man, med den helt tidlige norske black metal i starten af 90’erne, at komme så langt væk fra dødsmetal og thrash som muligt. Både musikalsk, men så sandelig også i forhold til den grafiske fremstilning af musikken! Så istedet for at at få tegnet artworket, så lavede bandmedlemmerne selv de lettere skræmmende motiver i sort/hvid. Der blev taget billeder og disse blev redigeret så kraftigt, at det til tider, var svært overhovedet at se, hvad der rent faktisk foregik på artworket. Den upolerede og skrabede ekstremmetal, med de kolde temaer, skulle naturligvis have et artwork der kunne gå i spænd med dette.
Resultatet taler for sig selv, når man ser på de tidlige udgivelser med norske bands som Darkthrone, Tsjuder og Taake.
Et af de mest ikoniske black metal albums, der nogensinde er udgivet er Mayhem’s debut”De Mysteriis Dom Sathanas” fra 1994. Albummet blev udgivet i en turbulent tid for Mayhem, hvor bandmedlemmer, der på det tidspunkt bl.a. bestod af bassist Varg Vikernes (Burzum) og Vikernes’ offer, den dræbte Mayhem guitarist Euronymous, endvidere blev beskyldt og anklaget for brændstiftelser på kirker. Alene albummet’s artwork har sin helt egen historie. For motivet er et redigeret foto af østsiden på den norske katedral, Nidaros, i Trondheim. Rygterne gik på, at kirken skulle have været sprunget i luften, i forbindelse med udgivelsen af albummet. Det blev dog aldrig en realitet og rygtet er sidenhen blevet skudt i jorden af Vikernes selv.
Det er dog langt fra alle black metal bands, der har gjort burg af den klassiske sort/hvide billedfremstilling. En anden afgørende spiller for det grafiske udtryk på black metal scenen, er det vi ser hos et band som Burzum. Varg Vikernes brug af en malers klassiske kunstværker, er siden gået igen hos bands som Watain og Behemoth.
I Burzum’s tilfælde gjorde Vikernes brug af den norske kunstner, Theodor Severin Kittelsen, hvis motiver primært behandler den norske natur og fabler og legender, herunder bl.a. trolde. Stilarten er hvad man bedst ville kunne betegne som en Neo-Romantisk stil. Med brugen af disse motiver fik Burzum på bl.a. “Hvis Lyset Tar Oss” og “Filosofem,” skabt de helt rette billedlige fremstillinger til sin dystre, men også på samme tid, smukke ambient black metal.
Burzum var én af de første black metal kunstnere, der implementerede naturen i sin grafiske fremstilling af sin musik. Siden har flere bands fulgt i Vikernes fodspor og i takt med, at black metallen sideløbende udviklede undergenrer som viking/pagan metal, skulle det grafiske udtryk naturligvis følge med. Således ser vi på senere udgivelser med bl.a. Enslaved, Windir og Moonsorrow, at naturen spiller en afgørende rolle her. Tydeligt er det på Enslaved’s andet album “Frost,” fra 1994, hvor vi ser den norske fjord og fjeldende, der udgør hele artworket.
Der findes ikke et endeligt facit på black metallens typiske artwork. Og alene i dag ser man mange forskellige typer af motiver fra mange vidt forskellige bands. Bands, som man på den eller anden måde vil kunne kategorisere som værende black metal. Lige fra Deafheaven’s lyserøde motiv på “Sunbather” til Marduk’s krigeriske udtryk på “Frontschwein”. To store kontraster, men begge operer de indenfor den ekstreme musik.
Men holder vi fast i udgangspunktet med Venom’s klassiske Black Metal artwork fra 1982, så findes der flere kunstnere, der fortsat arbejder med de helt klassiske sort/hvid-tegnede motiver. Én af dem er den grafiske kunstner, Chris Moyen, der siden 90’erne har håndtegnet motiver til et hav af, primært, ekstreme black metal bands. Hans kunst er yderst provokerende og altså helt perfekt til black metallens ekstreme udtryk.
Eksempelvis har han tegnet det karakteristiske artwork til “Angelcunt – Tales of desecration” med finske Archgoat. Et motiv, hvor vi igen finder Baphomet, der denne gang har et seksuelt samvær med englen, alt i mens han vender korset omvendt. Provokerende, sjovt og satanisk. Præcis som det nu engang bør være!