Onslaught. KB18. Foto: Weiss

Onslaught. KB18. Foto: Weiss

Der var dømt old school fræs i verdens klasse, da det britiske thrash metal band Onslaught bragte deres kult klassiker “The Force” til live på KB18

Grunden til denne specielle temakoncert skyldes, at albummet i år kan fejre sit 30 års jubilæum. I det herrens thrash metal år ,1986, udgav Onslaught nemlig albummet “The Force”, der af fans af bandet og thrash metal generelt blev set, som lidt af en milepæl. Og det er da også nogle herlige thrash metal numre, der er at finde på “The Force” og særligt live vokser de 7 numre på én! Navnligt når de kan leveres så tungt og massivt som de blev på KB18!

Desværre var vi ikke mange (måske 30?) til at overvære seancen, da thrasherne blæste det ene fuldblods riff afsted efter det andet.

“Hvor fanden bliver folk af…. nå de kommer nok senere, når de 3 supportbands har spillet” var min tanke. Men overraskende nok skete det ikke. Der kom ikke flere.

Musikalsk førte tankerne mig dog omgående tilbage den næsten ny-legendariske Death Angel koncert samme sted og på næsten samme tid sidste år. Dog med væsentligt færre mennesker. En skam der ikke var flere, der ville have én på thrash-oplevelsen.

Men det lod ikke til at gå bandet på. Der blev flået igennem i den godt og vel halvanden time bandet var på scenen, som man vel nærmest kunne kalde hyggeligt intimt og dét selvom KB18 i forvejen er meget småt. Derimod var lyden overraskende god og massiv, hvilket ikke ligefrem er det KB18 gør sig mest i.

De få fremmødte fik én på låget, af den massive mur af thrash, som Onslaught var leveringsdygtige i på KB18!

A metal force as fuck!!

8-penta