Camping på Midgardsblot 2016. Foto: Johannes Lund Vvith
Der var dømt black, viking og folk metal i de mest fantastiske naturlige rammer, da den nye festival Midgardsblot blev afholdt for kun anden gang i Borre, Vestfolden, blot halvanden times togtur fra Oslo.
Onsdag d 17 august tog jeg turen til Oslo. Grunden til det var pga. den nye metal festival Midgardsblot, der for blot anden gang blev afholdt ved de historiske vikinge gravhøje i Borre, Vestfolden. En bedre lokation til en festival med fokus på black-, viking- og folk-metal kunne man næppe bede om.
Og det var da også en overrumblende smuk lokation, jeg mødte, da jeg ankom med mit teltgrej og store oppakning. Campingpladsen var placeret i en stor flot skov, med blot et enkelt minuts gang til en dejlig strand og ca 10 min. gang til selve festivalpladsen.
Teltet blev slået op og nu skulle man på opdagelse. For hvem er egentlig gæster på denne festival? Til min
Kunst på Midgardsblot 2016. Foto: Johannes Lund Vvith
store overraskelse er der på blot festivalens andet år flere udlændinge end nordmænd, der har købt en billet. Jeg mødte folk hele vejen fra USA, Ecuador, Italien og til Frankrig, Holland, Færøerne og Sverige. Mange nationaliteter er samlet på festivalen. Og det er selvom det kun er anden gang den bliver afholdt. Midgardsblot havde i år udsolgt og med ca. 1000 betalende gæster er Midgardsblot en lille, men dog sprudlende festival. Simpelthen fordi den er så genrespecifik og fordi den er så veludført. Der er tænkt på detaljer. Lige fra programmet til div. siteshows, hvor vikingekampe, vikinge spil, tattoo værksteder, bål, traditionel vikinge mad, med helstegt gris og håndværks mæssige kreationer som tøj- våben- og alkohol produktion var nogle af festivalens store oplevelser ud over musikken.
Ud af de over 15 navne på programmet var der ikke ét band der mindede om hinanden. Vi fik alt fra balkan folk med Trollfest, ekstrem black metal med Tsjuder, episk doom med Hamferd, viking metal med Enslaved og Månegram, orientalsk metal med Melechesh og skøn dark folk ambient med Wardruna og Skuggsja. Der var således noget for enhver, uden at festivalen ramte uden for dens grundprincipper.
Gildehal på Midgardsblot 2016. Foto: Johannes Lund Vvith
Over to dage blev der spillet musik med mange forskellige kunstere på festivalens to scener.
Den store Main Stage og den mindre indendørsscene i den store vikingehal, Gildehallen, der er bygget flot op i træ.
For en anden års festival vil der dog naturligvis altid være problemer, der kan blive løst. Én af de større udfordringer var mængden af øl boder. 2 er ikke nok til den store mængde af mennesker, der naturligvis alle skal have bajere på en viking festival. Det samme kan siges om mad boden, hvor der primært kun var én mad bod, med rigtig mad, der kunne mætte. Det er også langt fra nok. Men det lære festivalen forhåbentlig af til næste sommer.
Priserne for øl og mad er derimod overkommeligt og klassiske priser for en festival og svinger på alt mellem 40-150 dkr på alkohol og mad.
Lokation, stemningen og underholdningen var således på plads på denne herlige festival. Lad os gå til musikken.
Trollfest
Trollfest på Midgardsblot 2016. Foto: Weiss
Bandet der havde fået æren af at åbne årets festival, var de yderst festlige folk metallere i norske Trollfest. True Norwegian Balkan Metal kalder de sig selv, og med et band, der alle er klædt i joggintøj indtog de vanvittige nordmænd scenen, med deres festlige musik.
Kaptajn Kaos hedder deres seneste album og kaos kan man roligt sige det var på scenen. Medlemerne løb rundt i et musikalsk virvar af agressiv metal, saxofoner, violiner og sågar tamburiner. Gak og gøgl er Trollfest, men for helvede hvor det dog rykkede.
Det var den perfekte åbning, på hvad der skulle vise sig at blive en forrygende musikalsk aften på Midgardsblot. Det eneste man reelt savnede var, at Trollfest havde fået en lidt længere spilletid end blot den halve time, hvor vanviddet stod på. Det virkede som en lidt uforløst fest, for da festen lige var ved at komme op ved sit højeste var seancen slut.
Copenhell, nu er det op til jer, at få de vanvittige nordmænd til Danmark!
Skálmöld
Skálmöld på Midgardsblot. Foto: Weiss
Det første band man ville kunne kalde egentlig rendyrket viking metal på Maidgardsblot i år var islændingene i Skálmöld. Rock n roll bandet, der henter inspiration i alt fra klassisk heavy metal til islandsk folkemusik og sagaer havde den relativt svære opgave, at komme efter Trollfest’s helvedes fest. Beste
Smilende var store og musikken blevet leveret med glæde og overbevisning fra islændingene, der sidst var i Danmark, da de supportede Eluveitie i Pumpehuset. Her i Norge gav Skálmöld’s koncert mening uden dog for alvor at eksplodere. Til det er bandet’s musik for ensformigt og særligt en mangel på variation i Björgvin Sigurðsson råbende vokal gør, at en koncert med Skálmöld aldrig rigtig helt slår igennem. Sådan var det i hvert fald på Midgardsblot, selvom fede numre som “Gleipnir” og den afsluttende “Kvaðning” var med til at sikre en ganske udmærket viking fest.
Enslaved
Enslaved på Midgardsblot 2016. Foto: Weiss
Og så til aftenens første rigtige store navn. Af forskellige årsager var jeg nødt til at skippe Inquisition, der spillede i mellem Skálmöld og Enslaved, men hva fann’, de spiller alligevel så ofte i Danmark.
At opleve et band som Enslaved på en festival som Midgardsblot gav bare så helvedes meget mening. De norske viking/black metallere, der udover svenske Bathory og Windir og norske Einherjer må siges at være nogle af grundlæggerne til moderne viking metal, er i år i gang deres 25 års jubilæum. På Midgardsblot havde Ivar Bjørnson, Grutle Kjellson og resten af Enslaved derfor valgt at fokusere udelukkende på deres første par udgivelser i karrieren. Således var fokus sat på en aften med nogle af de mest ekstreme numre fra Enslaved’s bagkatalog og herlige metalliske baskere som “Jotunblod” og “Fenris” begge fra “Frost” albummet, sparkede koncerten igang.
Besynderligt var det dog, at bandet valgte at gå 10 min for tidligt på. En skam, da ikke alle fra publikum var mødt op endnu. Men det gik dog stærkt med at få fyldt pladsen om. Og jeg antager at bandet blot spillede en smule længere af den grund.
Enslaved’s musik har altid gjort et stort indtryk på mig. Måden de formår, som ganske få, at mikse det ekstreme udtryk med det skrøbelige og emotionelle, som i det fantastiske “The Crossing”, rammer sgu’ altid plet hos mig og på Midgardsblot stod sol og måne perfekt og Enslaved leverede således det absolut bedste jeg nogensinde har set med dem.
Med den helt klassiske “Allfǫðr Oðinn” fra 1992 og “Isa” rundede bandet af efter en flot, flot opvisning i norsk metal når den er aller mest velkomponeret.
Enslaved er norsk stolthed og det forstår man godt!
Ivar Bjørnson & Einar Selvik’s Skuggsjá
Skuggsjá på Midgardsblot. Foto: Weiss
Efter Enslaved havde afsluttet deres set behøvede de dog ikke at gå langt væk. For de skulle nemlig på scenen igen allerede en lille time efter. Denne gang som en del af Enslaved’s Ivar Bjørnson & Wardruna’s Einar Selvik’s nye band Skuggsjá.
Skuggsjá kan bedst beskrives som et perfekt samarbejde mellem to af Norges bedste bands lige nu. Det er et møde mellem Enslaved’s ekstreme udtryk og Wardruna’s mørke folk ambient og blev dannet i forbindelse med Norges 200 års jubilæum for Grundloven.
Scenen var således sat til den helt store nordiske oplevelse, hvor gamle traditionelle folk instrumenter møder den hårde metal. Men ikke på den der Korpiklaani-druk-folk agtige måde. Nej det her var et seriøst bud på, hvordan man i nordisk kunst, på baggrund af et solidt musikalsk håndværk, kan nå derud, hvor ingen rigtig har været før.
Skuggsjá er derude. Man har ikke hørt noget som det før. Det er mørkt, det er ekstremt, men på samme tid gåsehudsfremkaldende smukt, når brugen af gamle viking horn, harpeinstrument som lyren, strygere, mundharper og gamle skindbeklædte rammetrommer, udgør en del af det oldnordiske musikalske lydbillede hos Skuggsjá.
Bandet har kun et enkelt album, “A Piece for Mind And Mirror” , på gaden og der er intet der rigtig tyder på, at der kommer mere. Så det at få lov til at opleve Skuggsjá er ret unikt.
Desværre var den største udfordring for koncerten alene det faktum, at de oldnordiske instrumenter til tider druknede i det støjende lydbillede. Ellers satte Skuggsjá det perfekte punktum for en flot første musik dag på Midgardsblot 2016.
