Meshuggah på Roskilde Festival 2016. Foto: Weiss
Der var dømt teknisk lir og tunge, tunge rytmer, da Meshuggah voldtog vores øregange natten til lørdag på Avalon.
Svenskerne har efterhånden spillet Roskilde en del gange. Bl.a. på Orange Scene i 2004 og på Arena i 2010. I år var scenen blevet endnu mindre, da bandet spillede på festivalens flotte Avalonscene. Og i år havde bandet også fået den helt rettet tid til deres show kl 01.30.
Modsat de to tidligere koncerter var lyden til Meshuggah denne aften noget nær perfekt. Ingen vind eller buldrende bras spillede ind. Der skulle kun gå ca. et nummer før lyden var indstillet perfekt og d’herrer i Meshuggah, ført an af den evigt energiske, Jens Kidman, i front kunne kaste deres vanvittigt tunge industrial-møder-prog-møder-djent metal lige i hovedet på os.
Og ja det føltes edermandme som at blive slået i hovedet med 50 baseball køller, da Meshuggah’s formidable tøndebasker, Tomas Haake, gennemtævede den ene polyrytmik efter den anden. I øvrigt til et lysshow, der kunne gøre hver en lysmand til et af Roskilde’s store knæklys-techno-shows grøn af misundelse.
At en større del af publikum så ikke var mødt op i nat, da svenskerne gik amok, er en skam for dem. For de gik glip af en metallisk energi-udladning, der nok kun er blevet slået af forsangeren fra Letlive. tidligere på dagen.
Meshuggah var sindsygt tungt og efter 75 min. hvor vi bl.a. fik serveret en glimrende udgave af “Bleed” takkede bandet af, og undertegnede kunne nu gå musikalsk forslået ned til campen.
