Letlive. Roskilde festival 2016. Foto: Aleg-One
Fredag aften var det blevet tid til endnu mere core på Roskilde, denne gang var det letlive. som indtog Pavillion scenen.
Anmeldelsen er skrevet af gæsteanmelder Martin Horn Pedersen
Inden koncerten var det store spørgsmål hvor meget amok forsanger Jason Butler ville gå og hvordan Roskildes sikkerhedsfolk ville håndtere det.
Der var mødt pænt med publikummer op og efter en meget rolig intro sprang Butler (bogstaveligtalt) i luften og hoppede og dansede rundt på scenen mens han sang.
I løbet af de første par numre fik han slået en salto, hoppet ud i publikum og kravlet op i scenen’s konstruktioner flere gang! Men han virkede glad og ikke agressiv mens det stod på.
Han var dog på ingen måde færdig og kort efter tog han igen turen ud gennem publikum og færdiggjorde nummeret, i toppen af den bærende teltsøjle i midten af teltet, mens hans mikrofonkabel hang i en lang bue over publikum. Naturligvis til stor jubel hos det flotte fremmøde.
Hvad der måske er mest imponerende er det faktum, at Jason Butler rent faktisk er i stand til at levere en god og stærk vokal, mens han udføre alle hans mærkelige stunts og kunstneriske spring. Underholdningsværdien hos Letlive. er derfor stor. Derfor er det også fornuftigt at resten af bandet holder sig i baggrunden og lader Butler om at gøgle rundt. Den stakkels roadie havde så sandelig også sit med at holde styr på hans forviklede kabler.
Resten af bandet sikrede, at der blev leveret et godt fundament ved at levere musikken som den skulle,
Letlive. Roskilde Festival 2016. Foto: Weiss
uanset om vi er nede i de lidt mere rolig post-hardcore numre eller om den står på får fuld smæk og ren hardcore, der nærmer sig metalcore.
Undervejs fik Jason fortalt os om han havde været syg længe, at USA var ligeglad med ham, og vi her i Europa og særligt Danmark skulle være glade for, at vi passer på hinanden og bekymre os om hinanden. Hvorefter vi fik leveret flere punkede numre og en opfordring til cirkel pit.
Til sidste fik Jason givet trommesættet et ordenligt los, men ellers virkede han til at have en utrolig god dag og hans stunds var sjove og ikke agressive som set nogle gange. Det, kombineret med et velspillet set, blev det der skabte et stærkt grundlag for en god oplevelse, hvilket publikum, ud fra moshpit og generel reaktion, også virkede til at have. Så igen fik core-genren vist, at den gør sig godt i disse år og at Roskilde helt sikkert bør blive ved med at kigge den vej, ud fra de succesfulde koncerter, som årets program har bragt inden for genren.
