Red Hot Chili Peppers på Roskilde' 16. Foto: Weiss

Red Hot Chili Peppers på Roskilde’ 16. Foto: Weiss

Roskilde Festival og Red Hot Chili Peppers. Smag lige på de to ord. Tænk så tilbage på Roskilde Festivalen 2007. Det er ikke godt vel? Nej… Nu var de tilbage som festivalens første store samlende hovednavn. Og hvordan skulle det dog gå…..?

 

… I hvert fald bedre end i 2007. Men hånden på hjertet, der skulle virkelig heller ikke meget til. Men rent faktisk startede Chili drengene ganske fornuftigt ud onsdag aften, da solen bag Orange Scene gik længere og længere ned. For det første: de gik på til tiden! Og med velspillede udgaver af “Can’t Stop” , “Dani California” og “Scar Tissue” kunne man faktisk forvente, at det skulle blive helt godt det her.

Red Hot Chili Peppers var ét af de første rockbands jeg hørte i mine unge teenage år. Så numrene sidder naturligvis på rygraden. Derfor gør det også mere ondt at se hvor ligegyldige de efterhånden er blevet som liveband.

For allerede efter tredje nummer skete det værst tænkelige (igen!!). Ja. Vi skulle igen igennem et ligeyldigt set af jammerligt lorte jam, alt i mens rocken’s absolut ringeste frontmand Anthony kiedis skulle ud og skifte hat.

Der var heldigvis mindre jam og mere musik denne aften på Orange. Men nej det gjorde på ingen måde koncerten bedre. Den blev bare mere tålelig. Og hvorfor så kun til det tålelige? Jo fordi Red Hot Chili Peppers funkrock simpelthen bare ikke fungere som et stort stadion rockband.

De mange jams og den åbenlyse mangel på nogen som helst former for interaktion mellem band og det 60.000 store menneskehav gør, at Red Hot Chili Peppers aldrig nogensinde mere bør bookes til Orange Scene. Nu har vi fået nok! Red Hot Chili Peppers formår nemlig, med deres formel på en koncert, kun at ramme den første pit og det er langt fra nok til en kæmpe stadion koncert. Hvis du skal ramme publikummer nr. 59.999 skal man have en frontmand, der rent faktisk kan nå ned til den bagerste og det mestre hverken Anthony Kiedis eller en tydeligvis mega skæv Flea på ingen måde at gøre. Måske de skulle i mesterlære hos Scorpions Klaus Meine, der blot få dage før beviste på Copenhell, at 50 år som frontmand absolut intet betyder!

Efter “Under the Bridge”og “Give It Away” var blevet fyret af som ekstranumre kunne man atter gå fra en ligegyldig Red Hot Chili Peppers koncert, velvidende at koncerten dog var bedre end i 2007, men på ingen måde kan hamle op, med noget som helst af det de tidligere store rocknavne på Orange scene har kunnet levere gennem tiden.

zZZzzZZ Chili Peppers. Farvel og tak på Roskilde!

4-penta