Opeth er netop igang med en større Europatour i forbindelse med fejringen af deres 25 års jubilæum. Denne kom desværre ikke forbi Danmark, så undertegnede tog til Berlin for at opleve svenskerne i yderst imponerende rammer. Måske DE bedste rammer for et band som Opeth.
Opeth spillede nemlig i den store og legendariske teatersal Admiralspalast i Berlin. Med guldfarvede tribuner, en kæmpestor lysekrone hængende fra loftet og en scene der ellers primært bliver brugt til musicals og dans, var det bestemt et anderledes sted at opleve en metalkoncert. Men med Opeth giver disse rammer bare mening. Langt mere mening end en eftermiddag i høj sol på en blæsende betonplads på Copenhell eller et snasket mudderhelvede på Wacken.
Så allerede her kommer aftenens første plus. Opeth’s hjernevridende, aldeles krævende og samtidig smukke musik gik perfekt hånd i hånd med Admiralspalast, der ikke så overraskende kvitterede med en krystalklar lyd.
Opeth live i Admiralspalast // Berlin. Foto: Weiss
Det andet store plus denne aften var Opeth’s valg af sange. Bandet har nemlig valgt, i den første del af den lige godt 3 timer lange koncert, at spille hele Ghost Reveries fra start til slut på denne tour. Det betød jo, at der blev spillet numre som bandet vist nok aldrig (correct me if I’m wrong) har spillet live før bl.a. “Beneath The Mire” . Og så naturligvis en smuk, smuk udgave af “Atonement” , samt en perfekt afslutning med en majestætisk tung og ond udgave af “The Grand Conjuration”.
Da Ghost Reveries var blevet spillet i sin helhed gik bandet af scenen og vi havde nu et kvarters pause inden Opeth igen gik på scenen og leverede andet set. Et set der nu bestod af udvalgte sange fra hele bagkataloget. I alt spillede Opeth 16 sange inden der blev rundet af med “The Lotus Eater”.
I de godt tre timer vi blev underholdt af Opeth, føltes det aldrig rigtig som lang tid. Dét selvom bandets musik jo i dén grad kræver sin mand at komme igennem. Mikael Åkerfeldt var i højt humør og leverede som altid en perlerække af flotte clean vokaler og tung, dyb growl krydret med sin vanlige sans for plat humor imellem sangene.
Hvad bandet leverede musikalsk denne aften kan der simpelthen ikke sættes én eneste finger på. Opeth er ikke et festival band. De er et band der skal spille i store koncerthuse. Sådan er dét bare!
Men man kunne dog godt have ønsket sig, at bandet havde gjort langt mere ud af det visuelle end et par forkølede visuals bagerst på scenen. De kunne snildt have udnyttet scenerummet til en totaloplevelse for lytterne. Det gjorde de ikke og i længden blev showet kedeligt rent visuelt. Ærgerligt når rammerne ellers var til det.
3 timer med Opeth er en ordentlig mundfuld at komme igennem, men musikalsk sejrede bandet, med en velvalgt sætliste, i nogle flotte rammer, der dog kunne være blevet bedre hvis bandet valgte at udnytte rammerne noget bedre og gjort det til en totaloplevelse for lytterne.
