Childrenn på Roskilde Festival 2016. Foto: Weiss

Childrenn på Roskilde Festival 2016. Foto: Weiss

Childrenn er et hamrende spændende foretagende, men på Roskilde’s Rising Scene havde bandet svære vilkår mandag aften!

 

Mit første møde med mørke rockerne fra Childrenn var på årets Nordic Noise Festival. Her blev jeg blæst tilbage af deres mørke lyd, klange i mol og den massive mur af guitar.

Da bandet gik på scenen i aftes på Roskilde, var det med den mørke lyd og med klange i mol, men absolut blottet for massiv lyd.

Det spændende ved Childrenn skal findes i deres flotte mikstur af mørk, eller ja nærmest gotisk rock, indie, shoegaze og støj.

Men hvor vi fik de flotte melodiske hooks på Rising i aften var koncerten, imponerende nok, nærmest blottet for guitar metallisk støj. En skam fordi det i stor grad tog pusten ud af de ellers flotte sange og punkterede koncerten, så man i store dele simpelthen kede sig.

Om det var et bevidst valg fra bandet skal jeg ikke kunne sige, men hvis det var tilfælde, så lad vær. I er helt klart bedst når det støjer meget og det er netop kontrasterne mellem det stille og det støjende der gør dynamikken i Chrildrenn’s musik så hamrende spændende.

Mandag aften i Roskilde blev det desværre, langt hen ad vejen et kedeligt, og stillestående sæt. Men hvor man atter kunne bekræftes i, at deres tag på melodierne altså sidder lige i skabet!

5-penta