nordicI weekenden er der dømt rendyrket hard rock og heavy metal, når rockfestivalen Nordic Noise åbner dørene på Østerbro. Og blandt en række danske navne er der også i år blevet plads til et stærkt internationalt line up! 

Weiss har taget et kig på programmet og kommer her med sine anbefalinger til weekendens line up:


Childrenn

For undertegnede er der ingen tvivl om, at de nye mørke rockere fra Childrenn bliver festivalens absolut mest spændende indslag. Endnu har jeg ikke oplevet bandet live, men på baggrund af anmeldelser fra deres debutalbum er der ingen tvivl om, at noget stort er i vente. Når så samtidig at selveste Roskilde Festival har fået øjnene op for bandet, hvis medlemmer tidligere har spillet i Psyched Up Janis, The Raveonettes, The Good The Bad, SPEkTR og Sort Sol, bør vi være i Childrenn’s sikre hænder på Nordic Noise’s første dag!


SEA

Det er desværre ikke meget vi har hørt til SEA på det seneste. Hverken på live eller albumfronten. Men eftersigende skulle de forrygende hard rockere snart være på banen med opfølgeren til deres stærke debutalbum fra starten af 2015.

Bandet der musikalsk formår at mixe klassisk hard rock med heavy metal’s energi og toppet med Anders Brink’s karakteristiske highpitch vokal, bliver så absolut et højdepunkt på årets festival. Ligesom de tidligere har været det for undertegnede på bl.a. Copenhell i 2015. Forhåbentlig kommer bandet med et nyt nummer eller to!

Her skal håret for alvor svinges!


Skullclub

Ingen fest uden punket folk! Naturligvis! Har du været på Copenhell og oplevet Korpiklaani, Finntroll eller Alestorm ved du hvilken fest der er i vente, når Skullclub giver los på årets Nordic Noise!

Stilen er punket piratmusik på dansk! Lyder det dumt? Ja så bare vent til du ser dem live! Her er jeg ikke i tvivl om at festen eksplodere i bedste Dropkick Murphy stil!

Søsyg Punk Rock kalder de selv deres stil. Jeg tror godt vi kan blive enige om at vi alle føler os lidt søsyge efter mødet med Skullclub!


The Treatment 

Er du rockeren med hang til 80’ernes storslåede stadionrock periode (tænk gerne G’n’R og Skid Row i den sammenhæng), så vil engelske The Treatment bestemt være noget for dig! Britterne rykker i stor stil frem på den engelske scene netop nu. Så at Nordic Noise kan præsentere dem på deres festival er lidt af et scoop!
Bandet’s seneste udgivelse “Generation Me” så dagens lys tidligere i år via Frontier Records og med den er én ting er i hvert fald helt sikkert: 80’er lyden lever i bedste velgående i landet med fish’n’chips!

 


Now Or Never

Med tidligere medlemmer fra bl.a. Pretty Maids, Sultan og Nightmare er dette internationale band klar til at rive os rundt med en omgang solid og klassisk heavy metal på Nordic Noise. Deres andet album “II” blev udgivet tidligere i år og vidner om et band, med sans for at skrive stærke melodier samtidig med at de bibeholder den tunge og svulstige lyd, der kendetegner den rene old school heavy metal -Judas Priest style you know!


Mustasch

Er du på årets Nordic Noise må du naturligvis ikke gå klip af festivalens absolutte hovednavn Mustasch! Svenskerne er et af Sveriges stærkeste kort når det kommer til klassisk hard rock (og vi kan godt blive enige om at vores nordiske brødre har RET mange hard rock bands at plukke af). Mustasch har spillet på alverdens største festivaler og bl.a. givet koncert Roskilde festivalen’s Arena scene.
Når Mustasch kommer til Nordic Noise er det efterhånden mange år siden, at svenskerne sidst har givet koncert i landet! Det bliver edermandme et glædeligt gensyn!

Dette var blot vores anbefalinger til Nordic Noise. Der spiller naturligvis mange, mange flere navne. Tjek hele spilleplanen ud her og køb billet via billetto

12991007_588352777994766_8749294459812497184_n