Finnerne (og svenskerne!) indtog et totalt pakket High Voltage lørdag aften til et udsolgt koncertevent med de finske sleaze metallere Reckless Love og Santa Cruz.
For de af jer der ikke ved hvad sleaze rock/metal er kan det kort beskrives som en omgang melodisk/poppet hard rock, hvor 80’ernes glam image med lige dele hårspray, eyelinere, forsangere med blonde lokker og viskestykker i baglommen udgør det afgørende aspekt i sleaze. Altså det visuelle look.
Fraset måske lige power metallen, så er sleaze rocken den genre der har det aller aller sværest herhjemme. Det kan nærmest tælles på én hånd hvor mange af disse bands der kommer forbi Danmark på et år.
Men når de gør er det altid High Voltage i København der danner rammen og ofte er de udsolgt hver gang. Så som koncertsted og ikke bare som klub er High Voltage altså et vigtigt omdrejningspunkt for den melodiske rock/metal herhjemme. Den credit skal HV fandme have!
Men nu til aftenens arrangement:
Santa Cruz
Aftenens åbning stod Santa Cruz for. Siden 2007 har de unge finnere været aktive på scenen. Og for første gang stod de på scenen i Danmark.
Uden at overdrive er der er ingen tvivl om, at disse gutter har en stor forkærlighed for Skid Row, L.A Guns og Guns n Roses!
Deres lyd og deres image bære tydeligt præg af sen-80’ernes LA scene. Men selvom man har hørt det hele 100.000 gange før, så formåede Santa Cruz faktisk at starte aftenen ud med et lille brag af en rockkoncert.
Det skyldes langt hen ad vejen bandets ukuelige udstråling og deres glæde og lyst til at stå og gøre netop det de gør. At underholde folk med energisk hard rock, og det på en aften hvor High Voltage’ PA anlæg blev strammet til det absolut yderste, med en volume jeg ikke har hørt højere og mere massivt før i klubben.
Når så samtidig Santa Cruz har en guitarist som Joonas “Jonny” Parkkonen med i folden er der ingen tvivl om at håndværket er solidt! Guddommelige soloer lige dér!
Desværre er det ikke hvad man kan sige om bandet’s mand i front, Arttu “Archie” Kuosmanen, hvis vokal på ingen måde kunne stå distancen og fremstod som Santa Cruz’ største udfordring denne aften. Forståeligt nok var vokalen gemt godt væk bag den massive mur af riffs og det massive rytmearbejde, for den vokal var da til tider ulidelig at høre på.
Efter godt og vel 3 kvarter forlod Santa Cruz scenen efter en udmærket hard rock koncert, hvor alt var hørt før, men hvor underholdningen så afgjort var i absolut top!
Reckless Love
High Voltage har igennem klubbens relativt korte levetid givet store, store oplevelser for undertegnede. Her står koncerterne med H.E.A.T (et band jeg efterfølgende har hørt så meget, at jeg er overrasket over at naboerne ikke har klaget endnu), Crashdïet og Joe Lynn Turner som de absolut største. Desværre var jeg ikke til Michael Monroe, som jeg har hørt skulle have været helt fantastisk.
Men da jeg denne aften tog afsted mod High Voltage var mine forventninger til endnu en forrygende aften, nu i selskab med Reckless Love, derfor høje. Desværre også for høje!
For allerede tidligt i koncerten står det klart, at Reckless Love ikke når førnævnte Crashdïet eller H.E.A.T til sokkerholderne når snakken falder på melodisk metal eller sleaze. Til det overskygger bandets image og look i alt alt for stor grad i forhold til de gode sange.
For modsat de to andre bands har Reckless Love ikke skrevet stærke nok sange til at kunne holde en koncert på lidt over en time interessant nok.
Herregud selv et jokeband som Steel Panther formår rent faktisk at skrive bedre og ja rent ud sagt “farligere” sange end Reckless Love gør på et nummer som “Beautiful Bomb” og den rædselsfulde “Scandinavian Girls”.
Når det så samtidig virker som om, at hele scenariet er centeret på frontmand Olli Herman’s blonde lokker og sexede mavedans, der i øvrigt kan få samtlige piger på High Voltage til at hvine i kor, som var det en Justin Biber koncert, fremfor en energifyldt og farlig helhed, så taber man i min bog stort.
Men hvorfor alt det negative? Okay det er måske heller ikke helt fair. For Reckless Love formår faktisk at få gang i store dele af publikum med deres festlige og muntre poprock. Det kan de i hvert fald takke det flotte nummer “Edge Of Our Dreams” for. Et nummer der langt hen ad vejen gjorde store dele af koncerten for undertegnede og som så afgjort er et af bandet’s bedste numre.
Sleaze skal være farligt, melodisk stærkt, slesk og helvedes energisk før det er godt i min bog. Men her til aften var Reckless Love ikke farligere end mormors puddelhund før en udstilling.
På med Crasdïet!