Tobias Sammet og Ronnie Atkins med Avantsia. Live Huxley. Foto: Weiss
3 timer og 15 minutters nonstop musik og det bedste melodiske hard rock/metaludspil i 15 år. Det var hvad Avantasia havde i ærmet på denne præmiereaften af deres Ghostlights World Tour på Huxleys i Berlin fredag aften.
Med et stjernespækket katalog af nogle af verdens bedste sangere tællende: Michael Kiske (x-Helloween, Unisonic), Ronnie Atkins (Pretty Maids), Jorn Lande (x-Masterplan, Jorn), Bob Catley (Magnum), Eric Martin (Mr Big) og naturligvis Tobias Sammet selv, var line uppet denne aften noget nær perfekt til et Avantasia show.
Og et show var så sandelig det vi fik ført an af sangskriver Tobias Sammet. Selve scenen var bygget op som en stor ruin efter en nedstyrtet kirke. Et imponerende skue. Men på trods af sceneopbygning var det ikke den vilde seance rent visuelt. Her var hverken storskærme med animerede videoer, pyroteknik eller konfetti til at bakke koncerten op. Derimod var der et skue på i alt 15 musikere at holde øje med når hele projektet var samlet på scenen!
Nej det var musikken der fik lov til at bære showet og musik dét skal jeg love for at vi fik. For ud over at sangerne undervejs fik lov til at trække vejret, ved skiftevis at komme ind og synge et nummer, var resten af instrumentalisterne på scenen uden en eneste pause i de i alt 3 timer og 15 minutter koncerten varede. Dette er i øvrigt standard procedure hver aften på denne enorme tour. Alene det kræver dyb respekt.
Og så til sangene. For med over 3 timers musik bliver det selvsagt til en ordentlig håndfuld sange. Og dét på trods af at Avantasia har numre på over 12 minutter. Hele 24 af slagsen blev det til, hvor vi kom godt rundt i bagkataloget, men hvor fokus primært var på de senere udgivelser “The Scarecrow”, “Mystery Of Time” og så altså “Ghostlights”. Her vandt særligt Michael Kiske stort på titelnummeret “Ghostlights” og Ronnie Atkins og Jorn Lande fik salen til at koge under den episke 12 minutters basker “Let The Storm Descend Upon You”.
Man skulle tro at 3 timers musik i længden ville blive for meget. Men hele idéen med showet er netop at
Kiske, Atkins og Lande. Avantasia live i Berlin 2016. Foto: Weiss
der hele tiden sker noget nyt rent musikalsk, hvor sangerne skiftevis kommer ind og gør deres bedste i hver deres stilart. Det lader sig være lynhurtige power metal skærringer som “Reach Out For The Light” og “Ghostlight”, med Kiske highpitch, eller tungt rockende heavy metal på “Twisted Mind” og “Invoke The Machine” med Atkins og Lande. Til de storslåede balladerockere “The Story Ain’t Over” og “A Restless Heart” med Bob Catley osv. På den måde formår projektet hele tiden at holde koncerten energisk og frisk. Der sker noget nyt og overraskende hele tiden og det opretholder en spænding, der kun kan lade sig gøre, når man har at gøre med nogle af de bedste sangere i verden.
Avantasia er musik for dem der elsker de stærke vokaler og stærke melodiske hooks. Det er vokalmusik og jeg er fuldt ud klar over, at det hverken er det tungeste eller ondeste band på metalscenen. Men når man sætter et sådan hold af verdensklasse sangere sammen, der hver og én yder det bedste de kan, er det faretruende tæt på at være det mest perfekte scenarium man kan forestille sig.
Med den afsluttende “Sign Of The Cross”/”Seven Angels” cross-over satte Avantasia et solidt punktum for en sprudlende aften fyldt med storslået rock og musical-vibe, der kun blev hæmmet af en til tider for lav lyd og for mit vedkommende et hold af stive nordmænd der havde mere end almindeligt svært ved at holde kæft når de skulle holde kæft.
Nu må det snart være på tide med en dansk koncert. At det ikke er sket endnu er mig en gåde.
