På papiret giver det det helvedes god mening at strikke en tour sammen med Grusom, Bersærk, SlowJoint og Dirt Forge. I Praksis var det endnu bedre end forventet!
Hvis der findes én genre der gør sig godt i Danmark i øjeblikket er det den helt tunge og skrabede udgave af rocken. Sludge, stoner og doom – kald det hvad du vil!
“Something is Rotten” touren, der kommer rundt i hele landet i løbet af februar og marts, tager udgangspunkt i netop dette. For her har man samlet de 4 bedste bands landet netop nu har at byde på i genren.
Grusom, Bersærk, SlowJoint og Dirt Forge spillede op til sumpet rockfest på et totalt pakket Beta2300 i lørdags!
SlowJoint
SlowJoint på Beta. Foto: Henrik Moberg Jessen
Det tre mand høje band i SlowJoint var de første på scenen. Og med deres ultra hash-tunge sludge metal var der dømt headbanging, for det allerede talstærke publikum, fra start!
Med helt tunge og fuzzede blues rundgange fik SlowJoint tændt op for festen i bedste Weedeater og Dopethrone stil. Det var stenet og aller helvedes højt!
Man kan med rette argumentere for at SlowJoint igennem en helt koncert på godt og vel 45 minutter bliver en anelse for monoton i længden. Deres musikalske udtryk og sangstrukturer er nemlig bygget op på det samme blues baserede riff-skelet i stort set alle numre. Numre som der enten bliver spillet en smule- eller ultra langsomt. De store musikalske overraskelser og de helt stærke sange er der altså ikke hos SlowJoint.
Derfor vandt bandet faktisk på deres udadvendte sceneperformance, der utroligt nok blev styrket af den lille pause, der opstod i kølvandet på en knækket basstreng midtvejs i settet. Her formåede de resterende to medlemmer at få fyret et, ja skal vi ikke bare kalde dem et par bøvede sønderjyde jokes af, der faktisk endte med at få stemningen helt i vejret hos publikum, der nu var endnu mere klar på den resterende del af koncerten, end før det lille uheld.
En glimrende men dog en anelse monoton start på en sumpet aften leveret af SlowJoint!
Grusom
Grusom på Beta. Foto: Henrik Moberg Jessen
Det er imponerende så stærkt det er gået for Grusom. Fra ingen rigtig kendte dem i starten af 2015, til de nu er på de flestes læber her i starten af 2016. Men velfortjent dét er det altså!
For Grusom kan skrive sange og levere dem kan de også! Det beviste de både til vores The New Shit Showcase i Pumpehuset og så her på Beta2300, som aftenens andet navn.
Stilmæssigt bevægede vi os væk fra den helt tunge sludge stil, som SlowJoint indledte aftenen med, til en mere stonerrocket og melodisk stil, hvor retrorock med hammondorgel og cleansang udgør momentum hos Grusom.
Nicolaj Hoffmann Jul i front fra Grusom har det der usynlige “X”, der gør ham til en født frontmand. Som han står der og krænger sin sjæl ud ligner han en rigtig rockstjerne, samtidig med at han synger fremragende. Omend han denne aften havde sine problemer med en irriterende feed, der desværre hæmmede dele af koncerten. Samtidig viste der sig også en smule besvær med at ramme de helt høje toner. Men han er af den type man husker. En showmand og generelt den perfekte sanger for Grusom.
Og så er der altså sangene. For når man har hørt deres sange blot en håndfuld gange, så har flere altså formået at sætte sig fast. Og det havde de også hos publikum, der sang imponerende meget med på særligt “Grusome” og det afsluttende hit “Evil”.
Når bandet får flere koncerter under huden kan det her for alvor tage fart og så er festivaler som Copenhell og Roskilde pludselig ikke så langt væk!
Bersærk
Bersærk på Beta. Foto: Henrik Moberg Jessen
Da vi i 2013 for første gang stødte på Bersærk og havde dem med i det første år af The New Shit kunne ingen være i tvivl om, at vi her havde fat i noget helt unikt. Dansksproget stonerrock med sludge metalliske undertoner, i et hedensk tema.
I mellem tiden har bandet spillet sammen med et navn som Red Fang og udgivet deres fantastiske debut “Mulm”. At Bersærk er “hotte” for tiden kommer derfor næppe bag på os.
Men dét d’herrer leverede som tredje navn denne aften på Beta2300, var intet mindre end en lille magtdemonstration. Av min arm, hvor var Bersærk dog faretruende tændte på, at brænde hele lortet på Amager ned til grunden.
Med en super energisk sceneperformance og en ditto velspillet setliste ramte Bersærk lige ned i publikums vilde fest og aftenens første store moshpit var en klar realitet.
Sveden løb ned at væggene på Beta2300 i takt med at Casper Roland fik mere og mere fat i sit publikum. Så meget at han endte med at have os i sin hule hånd og ikke slap os igen, før bandet forlod scenen efter godt og vel 45 minutter.
Bersærk er et af vores stærkeste livenavne herhjemme netop nu og det bør efterhånden være gået op for bookerne på diverse festivaler og spillesteder!
Absolut bersærkergang på Beta!
Dirt Forge
Dirt Forge på Beta. Foto: Henrik Moberg Jessen
Sidste navn på skansen denne aften på Amager var det nye doom/sludge metal navn Dirt Forge.
Selvom bandet denne aften var på hjemmebane, så kan det ikke overraske nogen, at det at komme efter et Bersærk, der i dén grad lugtede blod, er en uhyggelig svær opgave!
Men trioen i Dirt Forge gik til stålet med oprejst pande og med et gå-på-mod der kræver den dybeste respekt! Og forståeligt nok. For hvorfor lade sig skræmme når man er indehaver af en af de fineste danske doommetal udgivelser i 2015?
Selvom Dirt Forge stilmæssigt primært står for den tungere og doomede stil, valgte de fornuftigt nok at starte koncerten ud med et uptempo nummer. Angiveligt for at starte ud hvor Bersærk slap; nemlig festen!
Men Dirt Forge er nu engang et doom/sludge navn. Så hovedvægten er på de tungere skærringer, hvor inspiration fra navne som Black Sabbath og YOB’s mere eller mindre atmosfæriske univers udgør den røde tråd hos Dirt Forge.
Kan ske det var varmen og de tre tidligere koncerter på Beta2300, der havde suget energien ud af mig, men Dirt Forge’s ofte meget lange numre virkede denne aften en smule for lange for mig. Det var simpelthen til tider for svært at holde fokus, selvom bandet musikalsk leverede hvad de skulle på scenen, med en suveræn energi!
Vokalmæssigt var det dog til at føle på, at frontmand Alexander Kolby havde det hårdere i de 45 minutter end hvad godt var. Med en stemme der halvvejs i settet kom på seriøs hårdt overarbejde kom vokalen, til tider, til at virke mere monoton end hvad godt var.
Men Dirt Forge har momentum til at blive det næste store på doom metal scenen! En skovlfuld koncerter mere og måske et lille fokus på at skrive et par kortere sange, de kan klemme ind i mellem de lange, så er d’herrer i hvert fald voldsomt godt på vej!