Slipknot. Foto: Martin Horn Pedersen
Ulandskorrespondent Martin Horn Pedersen var sendt en tur til Esbjerg, for at opleve Slipknot rive Blue Water Dokken fra hinanden en kold januar aften!
Torsdag d. 21 januar 2016 var en særlig dag. Her skulle Slipknot spille i Jylland – også endda i undertegnedes barndomsby Esbjerg. Det var med spænding i maven, at turen gik mod Dokken, for spørgsmålet om Esbjerg var Esbjerg klar til det her, pressede sig på. Når jeg tænker tilbage på, hvad der kunne trækkes af folk til metal i min ungdom i byen, var det ikke imponerede. Men heldigvis viste det sig at der var små 3.000 mennesker i hallen, så selvom der ikke var udsolgt, så var der pænt med folk. Arrangørerne skal have ros for masser af barmeter, fint entre-system. Generelt virkede det til, at der være styr på alt det praktisk omkring koncerten. Det er altid dejligt at se.
Suidical Tendencies. Foto: Martin Horn Pedersen
Suicidal Tendencies
Aftens supportnavn var legenderne fra Suicidal Tendencies, skatebandet der spiller en solid blanding af crossover thrash, skate punk, hardcore og hvad man ellers skal kalde det. Bandet er i dag symbol med frontmand Mike Muir. Det var da også ham der førte an i showet, og fremviste en energi på scenen ikke mange 52 årige (eller os der er langt yngre) kan følge med til. Desværre er lyden meget lav i starten, så lav at man langt fremme i hallen kan tale sammen helt normalt. Det eneste positiv omkring det er, at Muirs vokal går meget klart igennem. Lydmanden får dog efterhånden skruet op, mens Muri & co stile og roligt får overvundet publikum, som bliver mere og mere fanget af bandet. Der bliver selvfølgelig spillet gode gamle numre som ’You Can’t Bring Me Down’ og ’Pledge Your Allegiance’ undervejs. En hel del tid går dog også med at Mike Muir holder taler og får folk til at råbe ”ST ST ST ST’. Begge dele er en del af Sucidial showet, men når man kun har 45minutter, kunne man måske godt have ønsket sig et nummer eller to mere i stedet. Alt i alt er det dog et fint opvarmningsshow, som fik sat gang i folk, og beviste at ST stadig kan være med derude, på trods af alderen presser og en del udskiftninger i bandet.
Slipknot. Foto: Martin Horn Pedersen
Slipknot
Efter en halv times pause var det tid til hovednavnet. Lidt uventet blev der inden show valgt at spille David Bowie’s ’Ashes To Ashes’ over anlægget – ret uventet, men meget smukt.
Selve showet startede med visuals på storskærmen bag bandet, med brændte dukker, imens ’Be Prepared for Hell’ spiller som backing track. Første rigtige nummer er ’The Negative One’ – og så er vi i gang! De første par numre er ramt af, at lyden nu er blevet meget høj, men ikke rigtigt tilpasset ordentlig. Det går dog over i løbet af et par numre. Corey Taylor holder som altid hof på mikrofon, og fortælle os det er 15 år siden at pladen ’Iowa’ udkom, og det skal fejres. Derfor får vi for første gang i Danmark (og blot 3 gange i alt) nummeret ”I Am Hated”.
Efter et par af de hårdere numre, bliver det tid til at starte en omgang fællessang. Den starter med ’Psychosocial ’,som bliver fulgt af hittet ’Wait and Bleed’, videre til ’Duality’ for at slutte af med ’The Devil in I’. Både Esbjerg og Slipknot vidste – og viste – hvor godt de melodiske numre, der kan synges med på, virker i en livesammenhæng. Det er der hvor de bliver rigtigt stærke! Det hele er naturligvis ledsaget af et altid fantastisk show på scenen. Storskærm sikrer undervej, at der hele tiden, som numrene skifter, er noget nyt at se på, hvis man har behov for det, alt imens de to perkussionister kører op og ned og giver liv på scenen. Derefter blev det tid til endnu en dansk debut fra ’Iwoa’ med ’Metabolic’. Koncerten sluttes af med tre ekstranumre i form af ’Surfacing’, ’Left Behind’ og naturligvis ’Spit It Out’. Sidstnævnte bliver som altid sluttet af med, at publikum må ned og sidde inden der skal hoppes rundt som gale. Og det er som altid en succes for Slipknot. Det samme kan siges om koncerten, der var god, uden den dog nåede at komme op på samme niveau, som sidst de besøgte Danmark til Copenhell i sommers.
Det skyldes flere ting, som fx at showet var barberet lidt ned, da det jo næsten var et klubshow i forhold til, man havde valgt at ryste setlisten lidt, hvilket blandt andet kunne ses med de debut-numre der blev spillet. Det er naturligvis positivt, at det ikke er de samme sange hver gang, men det kostede også lidt, at der var fjernet nogle stærk numre. Alt i alt fik Slipknot dog vist, at mødet med Esbjerg var en succes for begge parter, på trods af det var hele 3. gang på blot et år de var i landet.
