copenhellImorgen er det tid til den årlige When Copenhell Freezes Over i Vega. Traditionen tro vil der inden koncerterne være en kort panelsnak på Ideal Bar. Og efter koncerterne vil vi sørge for en vild afterparty!

I år vil emnet hedde “Metal og fremtiden”.

Flere af de gamle store falder fra still og roligt. Lemmy er død, Sabbath og Scorpions er på sidste tour, og flere af de store bannerfører på scenen er meget oppe i årene.

Dette afleder jo en masse tanker og spekulationer. Hvor står scenen når ”de gamle” stopper? Er der nogen til at tage over og tage faklen videre? Skal man være bekymret? Eller total ligeglad? Er der en fremtid for festivaler, spillesteder, labels etc.

Panelet består af følgende:  Mirza Radonjica (Prime Collective), Jeppe Nissen (COPENHELL), Martin Jensen (High Voltage), Søren Weiss (Blastbeast.dk) og Anders Bøtter (Sort Søndag) som moderator.

Efter debatten går første band på scenen kl. 19:15 i Lille Vega.

AFTERPARTY!!
Når koncerterne er slut har vi sagt ja til at fyre op for den store efterfest på Ideal Bar med Blastbeast DJ team, hvor nye hits og gamle klassikere vil blive blæst ud af anlægget!
Vi lover den vildeste metalfest til det festgale metalpublikum til den lyse morgen!