Torsdag d 3/11 var en stor aften for metalfolket i København. Der var Slayer, Anthrax og Helhorse i Helsingør og Skindred i Pumpehuset. Og ja, så var der jo også Pretty Maids’ traditionelle julebal i Amager Bio. Denne gang som en co-headliner koncert med svenske HammerFall. Mange fede oplevelser, som gjorde det svært at vælge. Men valget hos os faldt altså på koncerten med Hammerfall og Pretty Maids. Derfor kommer der ingen anmeldelse af hverken Slayer eller Skindred hos os. Buhu :(
HammerFall
HammerFall. Amager Bio. Foto: Weiss
Det er ikke hver dag, at HammerFall kommer til Danmark, så alene det faktum at de hele to gange på et år besøger os i Danmark er lidt af en sensation. På Copenhell fik vi et mindre 40 minutters sæt. I Amager Bio fik svenskerne, ført an af sanger Joacim Cans, 75 minutters spilletid.
Bandet er fortsat på tour med deres seneste skærring “(r)Evolution”, så scenen var beklædt med et stort bagtæppe baseret på artworket på albummet. Men på trods af, at bandet fortsat er på albumtour, så var det et mere eller mindre best off sæt svenskerne smed i hovedet på os denne november aften. Til hvad der virkede til at glæde mange af bandets fans denne aften i Amager Bio.
Med “Hector’s Hymn” sparkede svenskerne festen igang og derfra fulgte lyden af helt klassisk pumpespade heavy med power metalliske temaer i HammerFall’s traditionelle fantasy univers. Nogle kalder det med rette “cheesy”. Men ved du hvad? Hvis det er cheesy at have en fest hvor det er “tilladt”, at spille luftguitar og have det sjovt, samtidig med at man skråler med på HammerFall’s let fordøjelige sange, så count me in!
Med “Renegade”, “Blood Bound” , “Last Man Standing” og “Heeding The Call” fik svenskerne fadøllet til at flyde og nakkerne til, taktfast, at gå op og ned. Inden det blev tid til fællessang under “Let The Hammer Fall”.
På mange måder er det sgu’ befriende at se et band som HammerFall fuldstændig skide på hvad folk tænker om dem. De har en fest hver gang de spiller og det kan altså ses tydeligt, når der i bedste Accept stil er dømt synkront guitarhåndtering, duellerne guitarsoli og falsetskrig. Når HammerFall har en åbenlys fest, så har vi det også!
Svenskerne kom, så, spillede og leverede det man kunne forvente af dem. Det hele peakede naturligvis under “Hearts On Fire”. Og nu kunne vi alle, med store smil på læberne, se frem til Pretty Maids!
Pretty Maids
Pretty Maids. Amager Bio. Foto: Weiss
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de fleste denne aften var kommet for Pretty Maids. Og ja, Pretty Maids nyder i øjeblikket fantastisk succes med suveræne nye udgivelser på stribe, flere tours i Europa og udsolgte koncerter i Danmark. Velfortjent for et band som Pretty Maids, der i dén grad har kæmpet sig op igen!
Sidst undertegnede oplevede bandet var sågar på Wacken’s hovedscene, True Metal Stage, hvor de på trods af bagende sol og hede fik leveret et hårdtslående show for det store tyske publikum.
I Amager Bio var forventningerne derfor høje til Pretty Maids, da de lagde ud med “Deranged” fra den nye “Louder Than Ever”.
Men for pokker da. Sikken en sløv start jyderne fik. På mange måder virkede det som om publikum simpelthen var trætte, hvilket Atkins, da også fik spurgt os om et par gange.”Har HammerFall suget energien ud af jer?”, lød det fra den ellers storsvedende frontmand. Ja det skulle man da næsten tro at de havde.
Og desværre virkede det til at smitte af på bandet, som ikke rigtig kom ud af starthullerne, med en setliste der i begyndelsen på ingen måde indikerede fest pga. valget af sange.
Men så sker der noget….
Utroligt nok skal festen reddes midtvejs i sættet af en ballade. Ja sgu’ så. For da Pretty Maids sætter i med vores nation’s absolut mest undervurderede powerballade “Savage Heart”, kommer der gang i fællessangen og stemningen stiger voldsomt og dér forbliver den faktisk til koncerten slutter.
Endelig virker det til, at bandet tør op og viser dét vi ved de kan. At levere et tungt og velspillet heavy metal show, med stærke melodier! Med en godkendt udgave af “Red, Hot and Heavy” (drop nu det forbandede keyboard i lige præcis dét nummer, D’herrer!) og flere forrygende sange fra den herlige Pandemonium udgivelse, herunder titelnummeret og “I.N.V.U” fik Pretty Maids stablet en solid fest på benene langt om længe.
En fest der kun blev større, da HammerFall’s Joacim Cans og guitarist Pondus Norgren, gæstede Pretty Maids under “Back To Back”. HammerFall har tidligere udgivet et cover af lige præcis dét nummer. Så den var oplagt at lave denne aften. En fed lille gimmick!
Ja. Pretty Maids hev den hjem til sidst og så må vi jo selvfølgelig tage med, at de jo på sådan én aften er nødt til at spille “Darling Please Don’t Leave Me”. Alt er dog undskyldt når man efterfølgende giver en flænsende udgave af Future World.
Måske vi ses til næste år, samme sted, i december, Pretty Maids!
