Den sidste koncert for undertegnede i 2015 gik ned igår aftes i Pumpehuset. På plakaten stod danske Artillery og tyske Destruction. En line up der spillede for første gang sammen i Danmark tilbage i 1987. Nuvel, dengang var der ikke engang tænkt på undertegnede endnu, men jeg er dog helt sikker på at energien fra dér tilbage i 1987 i høj grad var velbevaret i Pumpehuset her i 2015.
Artillery
Artillery i Pumpehuset. Foto: Weiss
Artillery behøves vel næppe nogen nærmere introduktion. En thrash metal institution kan man med rette kalde de danske thrash legender, der med vanlig coolness gik til stålet denne aften i en pakket lille sal i Pumpehuset.
Det virkede dog som om, at selvom bandet sparkede koncerten igang med “The Challenge” skulle både de og publikum lige varmes ordenligt op inden vi for alvor slap vildskaben løs. Det tog et par numre før der for alvor blev tændt op i festen.
Men festen indtraf og imponerende nok skete det, da bandet luftede et helt nyt nummer! Og dét siger faktisk ret meget om Artillery anno 2015. For selvom bandet naturligvis har et par danske thrashmetal klassikere i posen, så er Artillery på sit højeste rent sangskrivningsmæssigt i disse år.
Det kan bl.a. skyldes frontmand Michael Bastholm Dahl’s forrygende vokal. Med ham i bandet har Artillery fundet en frontmand, der giver bandet en helt ny kant. En snert af melodi, som klæder de fræsende riffs, der ellers kendetegner Artillery.
Naturligvis rundede bandet af med “Terror Squad” og “The Almighty” efter en dejlig åbning af en herlig aften fyldt med fræs og tempo!
Destruction
Destruction i Pumpehuset. Foto: Weiss
Det er bestemt ikke tit at Destruction kigger forbi Danmark. Generelt er det faktisk kun Kreator, der sådan for alvor har været hyppig gæst her i landet, af de 4 store tyskere thrash bands.
Men i år er så en undtagelse. For Destruction kom igår til Danmark for anden gang i år.
Gudskelov vil jeg sige. “Gudskelov” fordi de så ikke blev skræmt væk af det jammerlige fremmøde der udspillede sig, da de headlinede foran tre rækker på Voxhall til Royal Metal Fest tilbage i April. Aldrig har et fremmøde været så pinlig til så stort et navn, som Destruction jo er indenfor thrash metal.
I Pumpehuset var der derimod godt fyldt og bandet, med den altid så karismatiske Schmier på vokal og bas virkede aller helvedes oplagte på at give folket hvad de kom efter. Nemlig en bund solid destruktion af øregangene. Det var massivt, højt og helvedes tungt. Aldrig har jeg hørt en så høj koncert i Pumpehusets lille sal. Det kunne så også ses på dB måleren, der flere gange gik i rød med et “warning sign”. Så kan man sgu da næsten heller ikke bede om mere til en thrash metal koncert?!
“This is a goddamn thrash metal show, let’s have some mosh” råbte frontmanden med sin ikoniske skingre messen. Naturligvis hr. Schmier.
Og Publikum i de forreste rækker overgav sig til Schmier’s ønske, så energien mellem band og publikum for alvor smeltede sammen i en herlig helhed.
For mig har har Destruction, rent musikalsk, ikke helt samme pondus, som f.eks. Kreator. Til det har Destruction ikke lavet fede nok numre. Numre der til tider simpelthen lyder for ens. Men live holder det, fordi de er et af de få bands på thrash metal scenen idag, der formår at bringe musikken’s energi ordenligt ud over scenekanten.
Dét gjorde de denne aften og ingen i Pumpehuset bør være gået skuffet fra denne thrash metal fest!
