Hvis der findes ét band der kan tage æren for at have ført Blastbeast.dk’s Weiss’ ind i rocken og metallens sorte verden, som en bette knægt tilbage i midten af 90’erne er det D-A-D.
Derfor kan undertegnede heller ikke få armene ned over nyheden, at D-A-D bringer de to legendariske rockplader No Fuel Left For The Pilgrims og Riskin It All på tour i 2016.
Anledningen er sidstnævnte plade’s 25 års jubilæum!
Og da bandet ved to lejligheder succesfyldt har hyldet de to førnævnte albums (No Fuel til Copenhell sidste år, Riskin’ til Bankboxen’s 5 års fødselsdag i år) lå den lige til højrefoden at bringe begge disse 2 albumshows ud til et større publikum.
Så, alle de gamle scenekulisser og rekvisiter er bleve støvet af, har fået et nyt lag maling – nye ting er blevet bygget o.s.v. – lastbilen vil blive proppet med gigantsofa, kæmpeseng, lamper, gulvtæpper, brølende kronhjorte og hvad der ellers skal til for at vi alle kan blive sendt tilbage til dengang i starten af halvfemserne.
Og for at gøre det endnu sjovere så vil bandet på de enkelte shows kun spille eet af disse albums, men ikke på forhånd afsløre hvilket.
De enkelte arrangører har ingen indflydelse på valget og der vil ikke blive foretaget afstemning på Facebook eller lign.
Først når tæppet går for de enkelte shows, vil det blive afsløret hvilket album der spilles den pågældende aften.
Det bliver spas, det bliver hårdt, det bliver….D-A-D.
Vi glæder os til at se den fulde tourplan, der indtilvidere desværre kun inkludere stop på følgende danske festivaler:
Kløften Festival, Haderslev
Rock i Ringkøbing
Vejen Open Air
Høje Bøge Open Air, Svendborg
Gjethuspladsen, Frederiksværk
Fængslet, Horsens
Skive Festival
Mølleparken, Sønderborg
Lad os få nogle arena shows omgående!