Uncle Acid i Amager Bio. Foto: Henrik Moberg Jessen

Uncle Acid i Amager Bio. Foto: Henrik Moberg Jessen

Amager Bio syrede for vildt, da onkel syre i egen langhårede person sendte sin stoner rock ud over scenekanten fredag aften! 

 

Efter en mere eller mindre musikalsk ligegyldighed leveret af supportnavnet Spiders (tænk gerne Blues Pills på en meget, meget, MEGET dårlig dag) var det blevet tid til at Uncle Acid atter skulle gøre sin entre på en dansk scene.

Og med det nye og glimrende album “The Night Creeper” i ryggen var der så sandelig lagt op til en storslåede aften i Amager Bio.

Med “Waiting For Blood” og “Mind Crawler” satte syrehovederne deres halvanden time lange koncert igang. Fokus lå naturligvis på “The Night Creeper” udgivelsen, men glædeligt også på gennembrudspladen “Blood Lust”, som vi fik hele 5 numre fra.

Jeg imponeres gang på gang over bandets sans for sammenspil. Det er imponerende som de mestrer vokalharmonier som ingen andre. Det er i den grad dét der gør Uncle Acid til et så stærkt liveband. Deres sound er fremragende! Vekslen mellem de helt lyse og mørke vokaler skaber et lydbillede, der er så syret og så ja – stenet – at det nærmest har en hypnotisk effekt. Dét blandet sammen med lige dele tunge, langsomme og hurtige riffs gør Uncle Acid’s lyd til noget helt enestående!

Og med Amager Bio’s glimrende lyd var det umuligt for Uncle Acid and the deadbeats at gøre noget

Uncle Acid i Amager Bio. Foto Weiss

Uncle Acid i Amager Bio. Foto Henrik Moberg Jessen

decideret forkert foran et tændt og tætpakket publikum, der kvitterede med en stor moshpit under bandet’s optempo numre som “I’ll Cut You Down” og en velspillet ” 13 Candles !

Med godt og vel 14 numre kom vi godt igennem bandet’s ellers lidt spinkle bagkatalog. Men, hvor jeg dog savnede bandets sande hit “Over and Over Again”, som højt overraskende ikke var inkluderet på denne tour. Et spøjst valg, men det virkede til at folk så igennem fingrene med det, da bandet takkede af med “Withered Hand of Evil”.

Uncle Acid and the deadbeats levede så sandelig op til forventningerne. De gjorde det på Roskilde Festival, de gjorde det som Black Sabbath support, de gjorde det på Copenhell, de gjorde det i Pumpehuset og nu har de gjort det igen. Denne gang i Amager Bio.

Uncle Acid and the deadbeats er så sandelig et af tidens bedste livebands!

9-penta