Onsdag aften var der i Templet lagt i ovnen til en herlig rock og doom aften i selskab med labelmates The Vintages Caravan og Avatarium. Begge bands er ude med nye, og i øvrigt, hamrende fede albums så forventningerne var naturligvis høje til denne turnéstart!

Honeymoon Disease

 

Honeymoon Disease i Templet. Foto: Weiss

Honeymoon Disease i Templet. Foto: Weiss

Første band denne aften var Honeymoon Disease.  Et klassisk retrorock orkester, der havde en betydelig større visuel charme end gode sange.

Lad mig bare slå fast med det samme, at Honeymoon Disease på ingen måde revolutionere retro rocken i nogen som helst grad. Til det er deres sange simpelthen for anonyme.
Men altså, med de to kvinder i front Jenna (vokal og guitar), samt Acid (lead guitar), kan man simpelthen ikke andet end at trække på smilebåndet, når de står der og i bedste rock n roll stil, med en flying V i hånden, trykker den af med riffs og guitarsoli i bedste Iron Maiden stil.  Samtidig ligner de noget selv Patti Smith kunne være stolt af.

En udmærket start på aftenen. Honeymoon Disease kunne snildt være vores tids svar på Girlschool. Men så skal der altså arbejdes på sangene.

5-penta

 
 

 

The Vintage Caravan

 

The Vintage Caravan i Templet. Foto: Weiss

The Vintage Caravan i Templet. Foto: Weiss

Jeg kan ikke huske et band, som vi i nyere tid i hvert fald, gang på gang har talt pænt om, end Vintage drengene fra Island. Både for deres fremragende optræden på Roskilde Festival i sommer og da de supportede Europe i starten af efteråret. Men det er altså forståeligt. De unge drenge i The Vintage Caravan mestrer jo det hele. De har de gode sange, de har teknikken og så har de vigtigst af alt et forrygende liveshow. Med de tre ting sikret, så kan det altså ikke gå galt. Og det gjorde det heller ikke denne aften.

Omend det ikke var den bedste koncert jeg har set med dem. Det virkede som om bandet ikke rigtig kom ordenligt fra start. En alt for langsom og ufarlig udgave af “Craving” sparkede koncerten i gang og man savnede den energi som bandet ellers normalt er garant for. Denne energi kom dog langsomt krybende, i takt med at frontmand og guitarist Óskar Logi langsomt begyndte at tø op og komme mere ud over scenekanten med sine imponerende soloer.

Højdepunktet på koncerten kom, da bandet kastede sig ud i en herligt svingende udgave af “Babylon”. Det nummer rykker altså.
Alligevel blev det aldrig rigtig bandets bedste koncert på dansk grund. Her er de altså set bedre før.

7-penta

 
 

 

Avatarium

 

Avatarium i Templet. foto: Weiss

Avatarium i Templet. foto: Weiss

Bandet’s nyeste album “The Girl With The Raven Mask” gav jeg, i en tidligere anmeldelse, titlen som et af årets bedste rockalbums. Det holder jeg fast ved, selvom Avatarium ved denne turnéstart ikke formåede at blæse mig bagover af begejstring.

Bandet lagde ud med “Ghostlight” fra Raven Mask-udgivelsen inden det blev tid til titelnummeret fra samme album. Jennie-Ann Smith’s vokal er stærk på både udgivelser og i livesammenhænge, mens hendes teatralske fagter med arme og hænder simpelthen bliver for meget for mig i længden.

Avatarium er et interessant møde mellem det teatralske og ondskabsfuld doom metal. På album fungerer det helt perfekt. Live formåede jeg ikke at blive overbevist om, at Avatarium rent faktisk holder live. I Templet virkede det som om svenskerne aldrig rigtig fik sluppet tøjlerne i deres doom metal fri og deres mere stilfærdige passager i ellers, på plade, så glimrende numre som “The January Seas” og “Pearls And Coffins” blev simpelthen en kedsommelig affærer, hvor man savnede mere nerve, tyngde og simpelthen energi.

Først tilsidst da bandet satte i med ekstranumrene “Moonhorse” og “Avatarium” kom der langt om længe den tyngde, vrede (obligatorisk i doom metal sammenhæng) og energi man savnede i hovedsættet. Og først her vendte folk tilbage efter en ellers flittig vandring mod baren i løbet af hovedsættet.

Nej, Avatarium var som sådan ikke en dårlig oplevelse, men ej heller særlig spændende. Men nu vil jeg altså fortrække at nyde deres udgivelser herhjemme i sofaen.
6-penta