Worms Tongue på AMF. Foto: Martin Horn Pedersen
Aalborg Metal Festival blev afholdt i sidste weekend. Vi havde anmelder Martin Horn Pedersen på pletten. Her kommer hans beretning fra festivalens første dag.
Torsdag d. 5 november var det blevet tid til den største metal festival i Nordjylland nemlig Aalborg Metal Festival! Festivalen kunne på forhånd melde udsolgt af partout- og lørdags billetter og kort efter starten torsdag blev der også meldt udsolgt fredag! Det er første gang i festivalens historie, så et stort tillykke her fra!
Festivalen havde i år valgt at fylde torsdagen op med primært black metal i forskellige karakteristika med både dansk og norsk deltagelse
Würms Tongue
Aftenens første band fra Danmark og fra lokalområdet. Der var dukket en fornuftig mængde publikummer op til festivalens første show. Bandet spillede en meget ligefrem omgang death metal, leverede det fornuftigt og gjorde sit job med få folk i gang. Der var ikke noget helt igennem fantastisk ved det, men det var heller ikke dårligt. Jeg forstod mig dog ikke på det visuelle i bandets udtryk. Forsangeren havde en masse tegn malet over hele hovedet, modsat resten af bandet, der ikke havde skyggen af synlige tegn. Men altså… så var vi i gang.
Møl
Møl på AMF. Foto: Martin Horn Pedersen
Aftenens næste navn var det danske black metal band Møl. Et band der i år også er repræsenteret i The New Shit her på Blastbeast og ligeledes var med i finalen, da der blev afholdt Wacken Metal Battle tidligere på året her i Aalborg. Møl spiller en omgang ny og moderne black, kald det hvad man vil. De unge drenge viste igen, at de er utrolig dygtige til at spille og i stand til skabe et stort og stærkt lydbillede. De formåede at holde en tråd i koncerten uden at det blev for ensformigt. Dog har jeg stadig én anke, som altså trækker på det ensformige. Nemlig vokalen. Forsangerens råben bliver for meget af det samme på den lange bane. Men en stærk optræden uden synderlig kontakt til publikum, som alligevel formår, at blive draget ind i Møls sorte verden. Det i sig selv er en stor bedrift!
Vredehammer
Vredehammer på AMF. Foto: Martin Horn Pedersen
Så var det tid en omgang med norsk. Tre mand stærk i læder og langt hår. Bandet gik glade på scenen og leverede et velspillet, men meget mærkeligt sæt. Efter et lidt neutralt åbningsnummer gik vi over i hvad der lød som et små festligt metalnummer, der næsten kunne danses til. For derefter at give os en omgang brutal smadder, der ikke efterlod tvivl om, at det nu var norsk og black. Efter nogle numre med en hårdere kan, jamen så fik vi da igen et mere festligt indslag, for så igen at hamre tilbage i det mere brutale. Det virkede rodet og forstyrede i bund og grund koncerten så meget, at bandet bør overveje, om det setlisten burde bygges op på en anden måde. Der skal naturligvis være plads til begge dele, men hvor det samtidig ikke virker tilfældigt smidt ind. Så Vredehammer har helt sikkert en masse at byde på, det skal blot serveres i en anden rækkefølge.
Vreid
Vreid på AMF. Foto: Martin Horn Pedersen
Det andet norske band på dagen var Vreid som forsatte blackstilen. De var tydeligvis populære denne aften og trak aftens største publikum. Et publikum som var klar på at give den gas, så der blev både moshet og headbanget løs. Ligesom folk tog det positivt, da bandet takkede landstræner Morten Olsen for at kalde dem(nordmænd) for “barbariske fjeldaber.” Derefter stod den på spandevis af black, som blev godt modtaget og leveret. Den gode publikumskontakt forsatte, og scenen var bygget pænt op. Så Vreid leverede varen, og endte nok også med at blive aftenens højdepunkt for en del folk.
Keep Of Kalessin. Foto: Martin Horn Pedersen
Keep of Kalessin
Da aftenens sidste band skulle på kl. 23.30 var der forsvundet en del publikummer, så de fik ikke set hvad der måtte siges at være torsdagens headliner. Forklaringen skal nok findes i to ting: først og fremmest, at for mange lokale så skal man også på arbejde/studie fredag. Så er det sent med en koncert der først slutter 00.30. Derudover er det ikke længe siden Keep of Kalessin sidste var på AMF, så mange havde set dem.
Det stoppede dog ikke bandet i at levere varen. Det blev ekstremt og melodiske på én gang, som det plejer og det var hvad publikum ønskede. For da de undervejs blev spurgt om de ville have et tung eller et ekstremt nummer, var det klart at det var det ekstreme man ønskede! Bandet beviste, at det giver mening at booke dem igen, da de altså igen leverer varen. Den ekstreme guitar gør de sig altså bedre i end de fleste! Så med en solid omgang ekstremmetal i den mørke ende, blev de sidste af os sendt hjem i seng. Så kunne vi også være klar til den næste dag på AMF!