Myrkur i Pumpehuset. Foto; Weiss
Her stod hun så. Pigen de alle snakker om. Til sin første reelle headliner koncert i Danmark. Myrkur, der nu havde et nyt dansk band i ryggen.
Lad os bare sige det lige ud: hendes koncert på Roskilde tidligere i år var noget være lort. Nu i Pumpehuset’s mere sikre rammer burde det simpelthen ikke kunne gå så galt som det gik i sommer. Og det gjorde det heller ikke! Men der er stadig et pænt stykke vej.
Musikalsk gav Myrkur’s musik denne aften i Pumpehuset mening. Hendes sange fra det nye album blev leveret på glimrende vis af et band, der denne gang var skiftet ud i forhold til hendes Roskilde koncert. Væk var også pigekoret, som på ingen måder heller fungerede på Roskilde. Endnu et godt plus denne aften.
Istedet stod Myrkur overfor flere udfordringer, på en aften hvor det ene uheld efter det andet syntes at regne ned over pigen. En ellers glimrende følsom start, hvor sangerinden helt alene gik på scenen og stod ved sit keyboard og spillede “Frosne Vinde” fra debut Ep’en, blev stoppet midtvejs da mikrofonen satte ud pga et kabel der ikke fungerede. Ufattelig ærgerligt og noget der simpelthen ikke burde kunne ske, hvis det team man har i ryggen ellers havde sørget for at få gennemtjekket alt inden koncertstart. Man kunne frygte at det satte en bremse allerede fra start i Myrkur’s fokus.
Men med hendes tjekkede band i ryggen genvandt Myrkur momentet i det første reelle metalnummer med “Skøgen Skulle Dø” og så måtte vi da ligesom være kommet igang. Skulle man tro. Men ligesom på Roskilde skulle vi atter være vidne til alt for lange mellemrum imellem hvert nummer, der satte en kæp i koncertens flow. Om jeg begriber hvordan det kan tage så lang tid at skifte og stemme en guitar.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at med så store spillere i ryggen som Relapse og Live Nation, at man ikke har mere tjek på at opretholde en dynamik igennem en koncert. Det burde ikke være så svært. For når musikken blev spillet så var det faktisk rigtig, rigtig godt. Stemningen i det kaos og skønhed som Myrkur formår at skabe på debutten blev genskabt live i Pumpehuset’s rammer. Men altså igen og igen afbrudt af håbløse lange passager mellem hvert nummer.
Som jeg også skrev i min anmeldelse af Myrkur på Roskilde, så burde hun helt lade vær med at spille guitar. Det giver intet godt for koncerten, da hun bruger alt sin tid på at fokusere for meget på at skifte imellem dem og sågar har problemer med at tage noget så simpelt som en guitarrem på.
Nej hold dig nu til din vokal for den sidder lige i skabet. Og hvis der endelig skal en anden guitar på så få en anden guitarist med i bandet.
Aftenens musikalske højdepunkter blev sikret med “Skøgen Skulle Dø”, “Hævnen” og en smuk udgave af “Onde Børn” , men bedst hvor koncerten for alvor var ved at komme op i omdrejninger takker Myrkur af efter godt og vel 45 minutter.
Selvom det spillede når musik blev leveret, så kan jeg alligevel godt forstå hvis flere fra publikum gik hjem med en sur smag i munden. Med en billetpris på 210 kr for en 45 minutter lang koncert, hvor det alligevel føltes som om det meste af tiden blev brugt på alt for lange mellemrum mellem numrene, blev det heller ikke i Pumpehuset, at Myrkur for alvor trådte igennem.
Kom nu Myrkur! Få nu det sidste på plads!
