Interview med Jakob Printzlau (art director – Copenhell)

Tak. Det kan jeg dog ikke tage æren for. Det styrer Jeppe Nissen med hård hånd. Og det er han fænomenal til – hvilken booking! Det er super dejligt at lægge så solidt fra land. Vi er alle lige så begejstrede som de fleste andre COPENHELL gængere syns at være.

Du har stået for alt det grafiske til næste års Copenhell plakat og med alt respekt for din person, så er det jo ikke helt i samme tråd med det Copenhell ellers har haft til vane at gøre år efter år. At få en mere eller mindre legendarisk metal illustrator til at lave årets maskot. Hvorfor har I valgt ikke at gøre det i år?

Det er rigtigt. Jeg er mere art director og grafisk designer end jeg er illustrator. Jeg har været med omkring COPENHELL siden 2010. Ved siden af har jeg arbejdet med design og video for et hav af andre bands og brands. Men selvom jeg har arbejdet med store bands, så er det en helt anden rolle jeg har hos COPENHELL. Jeg er ikke kunstner, og slet ikke i kaliber med dem vi hidtil har haft om bord. Det er i så selv slet ikke en historie at det er mig der har lavet årets artwork. Jeg er kun et lille tandhjul i den seje maskine, men det er da fedt for en gangs skyld at jeg endelig selv må tage handskerne på – også selvom det også lidt gør op med en længere tradition.

Det har været virkelig spændende at få nogle af de aller største til at illustrere for os. Der er simpelthen ikke noget der er mere metal end at få f.eks Derek Riggs til at tegne en maskot til én. Men det er også en slags lotteri at gå til en kunstner og give ham frie hænder. Man ved ikke helt hvad man får igen. Og du kan være sikker på at de kun har det ene format for øje. Vi sender et brief ud, men dybest set har vi ikke blandet os i konceptet. Det har givet nogle seje maskotter. Men det er svært at arbejde med som et gennemgående visuelt udtryk. Så snart der skulle indhold på plakaterne har det været lidt en rodebutik, og for en type som mig der går meget op i detajler, har det været en mareridt at omsætte de forskellige års maskotter til plakater og flyers osv. Der har jeg faktisk slugt nogle kameler. Både Jeppe Nissen og jeg er kæmpe fans af alle de kunstnere vi har arbejdet med – og af den slags illustrationer i almindelighed. Vi samler på silketrykte plakater og elsker simpelthen den kunstform. Men vi var nået til et punkt hvor vi havde brug for at ryste posen og udfordre os selv. Det var som om det blev en gentagelse år for år. Vi er meget bevidste om at vi ikke skal blive for selvfede, og forsøger hele tiden at se kritisk på vores eget arbejde. Så svaret er, at vi simpelthen havde lyst til at prøve noget nyt og samtidig tage fat om brandets rod. Det var vi bare nød til at gøre selv. Vi har haft det her så langt inde under huden i så mange år, at det var nærliggende at tage det i egne hænder.

 

Vi synes simpelthen det lå lige til højrebenet at lave en plakat med en værftsarbejder. Hele historien om B&W og Refshaleøen generelt ligger så dybt i COPENHELLs dna at vi bare måtte gøre det. Og da det så viste sig, at Sabbath var første navn på listen gik det hele op i en højere enhed. Deres tidlige musik blev delvist inspireret af Birminghams stålværker, og når de nu lægger deres afsluttende tour forbi Refshaleøen, så var det oplagt at slå det hele fast med en stor hammer! Udover det, så handler det også om at vi har ønsket at komponere en plakat, og et koncept som skal virke mere ikonisk og rolig. Mange af vores plakater har være flotte, men der har ikke været den store ro på, hvilket faktisk har gjort dem lidt anonyme i gadebilledet og online.

Det kan der så sandelig være noget om. Det virker også som om der er et større skær af realisme tilknyttet til artworket i år end tidligere? 

 Hele vores udfordring hvert år, er at få kommunikeret hvad COPENHELL er. Folk der ikke er inkarnerede metalfans har stadig mange fordomme om hvad der sker på en festival som vores. Vi vil gerne ha’ mulighed for at åbne lidt op og invitere indenfor i det vi synes, er noget af det aller mest fantastiske og unikke man kan opleve i Danmark. Men maskotter i form af fabeldyr med blodige økser og horn, har for nogen bekræftet fordommene lidt og gjort vores kommunikation for snæver. De sejeste mennesker i verden findes på COPENHELL. På en måde er plakaten også et portræt af dem, og af det festivalen kommer af.

Hvert år har maskotten haft et navn. Har vi et navn til vores arbejdsomme herre? 

Frank. Det er mest fordi han hedder Frank ham der stod model. Men eftersom det ikke længere er tænkt som en maskot, men mere et visuelt udtryk har vi faktisk ikke spekuleret over det. Vi vil stadig gerne lave t-shirts med nogle af de seje og mere brutale illustratorer. Det kommer vi ikke til at gå væk fra. Det er en del af COPENHELL, og alt det vi elsker ved metal. Vi kan endda gå endnu mere til den nu hvor vi rammer lidt bredere med vores generelle artwork. Så mon ikke Dan Seagrave eller lignende kommer til at designe nogle t-shirts i ´16?

Hvad gør man sig generelt af tanker når man skal lave artwork for en festival? 

Hvis man laver noget der taler klart og tydeligt til ens publikum kan man slippe afsted med hvad som helst. Se bare det vi har lavet til vores gede vodka Baphomet, eller vores Absindssyg. Det er uhyrlige (og osgå uhyrligt morsomme) koncepter som taler klart til de fleste metallere. Men på COPENHELL kommer der al fra de helt unge som lige har opdaget en flig af en subgenre inden for metal, til de gamle drenge der har hørt tråd siden tidernes morgen. Og det er svært at tale tydeligt til dem alle. Så man forsøger at ramme bredt og samtidig signalere klart og tydeligt hvad man kan forvente af os. Det håber vi skinner igennem på årets poster.

Har der været andre idéer oppe at vende i forbindelse med tilblivelsen af Copenhell 2016 artworket, som er blevet skrottet?

 Vi var gået i dialog med en anden kunstner. Men han var heller ikke decideret illustrator, og faktisk fik jeg en fornemmelse af at jeg lisså godt kunne gøre det selv i stedet for at bruge tid på at instruere ham i noget jeg selv kunne lave. Så da han afleverede noget som vi ikke var helt oppe og ringe over, blev vi nød til at tænke hurtigt og sadle om. Vi er mega glade for den beslutning vi tog og syns det har klæder festivalen. Billederne til årets plakat blev skudt under en uge før offentliggørelsen af Sabbath så jeg havde mildest talt travlt med at designe posteren og få den godkendt hele vejen rundt inden vi smed bomben.

Selv tak. Det gør jeg også. Stay Heavy!