Historiske fortællinger i storladen pagan metal. Vi er hamrende stolte over at kunne præsentere årets femte The New Shit navn for jer!!
Med oprindelige rødder plantet i Englands våde muld, er det, nu Roskilde baserede pagan metalband Cruelty’s Heart, efterhånden blevet klar til at nå ud til en større lytterskare.
Netop nu fordi den danske metalscene synes for alvor at åbne op for genre som folk, viking- og pagan metal. Mere end nogensinde før. Publikummet kommer i stor stil til koncerterne når f.eks High Voltage lukker op for posen af vikinge hegn til deres Ragnarock arrangementer og på årets Copenhell kunne Huldre opleves foran et imponerende stort publikum på festivalens anden største scene Hades.
Der er efterhånden skabt en større scene herhjemme for denne stil og gudskelov dukker bands så småt frem fra dybet.
Ét af disse er Cruelty’s Heart, der med bandleder Phil “Bloodletter” i front er klar til at rive os midt over med deres bud på brutal og storladen black inspireret pagan metal, hvor fans af Amon Amarth, Windir og faktisk også Burzum godt kan slå lytteklapperne ud.
Denne type af bands har vi ikke mange af herhjemme.
Bloodletter der oprindeligt kommer fra Southhampton har bragt den engelske Anglo-Saxon historie ind i bandet’s univers. En genial idé, da det passer perfekt ind i pagan universet.
“Heathen tribes arrived in ships, our forebears who carried the axe.
Across the north waves and the pagan east, from Jutland, Angul and the lands of the Seax.
Cerdic, Bældæg, Wægdæg, Wihtlæg, descendants the chosen ones.
Forging their realms with the strength of steel, for the glory of Woden’s sons.”
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dette band altså tager udgangspunkt i det historiske vingesus, som det kunne høres og i øvrigt også læses i nummeret “Seven Kingdoms of Swords”, der er taget fra bandet’s seneste fulde udgivelse “Beyond Bloodied Banners Far and Haunted Winters Graven”.
Musikalsk tager Cruelty’s Heart udgangspunkt i black metallen’s storladende lydbillede, hvor lange numre udgør størstedelen af bandet’s repertoire.
Cruelty’s Heart vinder på de store melodiske hooks, som de formår at skabe i sammenspil med Bloodletter’s paniske og nærmest Burzum’ske raspen og skrig.
Lyt selv på den storslåede “A Dream of Ænglaland”.
Med to fuldlængder i ryggen (Rex Anglorvm Saxonvm – 2012. Beyond Bloodied Banners Far and Haunted Winters Graven – 2014) og en stadig stigende interesse for pagan metal herhjemme, er Cruelty’s Heart nu for alvor klar til at komme ud af øvelokalet og ud på slagmarken, med deres fortolkninger på de helt store historiske kampe!
Et af disse slag finder sted d 9/1 2016, hvor bandet gæster Pumpehuset som en del af den store The New Shit showcase pt. III.
Vi kan allerede nu godt love at dét bliver en mindeværdig aften, nu også i pagan metallen’s tegn med krigerne fra Cruelty’s Heart!
Lyt og se mere til Cruelty’s Heart på deres Facebook og på Soundcloud