Så er ventetiden snart slut. Myrkur’s meget omdiskuterede debut “M” udsendes imorgen. Kritikkerne har har råbt højt om Myrkur’s store hype op til udgivelsen, andre har ventet i spænding. Lad mig derfor sige det med det samme: Myrkur er ikke black metallens frelser, som det har stået i div. store internationale metalmedier. Men mindre kan dog også gøre det!
For med “M” har Myrkur formået at skrive et album, der bestemt har sine kvaliteter langt hen ad vejen, men hvor hun beviser, at der heller ikke er langt til en kedelig og ordinær omgang black metal.
Lad os starte med kvaliteterne .
For andet skulle da også være underligt, når man har Ulver’s Garm som producer og med bandmedlemmer der bl.a. består af Teloch fra Mayhem. Det er en rutineret stab af black metal musikere der står side om side med Amalie Bruun på dette udspil.
Og det er til at høre. For det første lyder albummet langt mere helstøbt end på den selvproducerede EP. Ikke så overraskende, men det bringer alligevel et langt større musikalsk indtryk af Myrkur’s sange.
Sange som på glimrende vis formår at mikse den anden bølge af black metal med nordisk folkemusik.
Styrken på dette udspil skal findes i det dynamiske udtryk. Miksturen af Amalie’s polerede og skrøbelige vokal der, godt sovset ind i rumklang – naturligvis, på magisk vis skaber bro over til det mere ekstreme udtryk. Ja det er hørt før hos andre bands i andre sammenhænge, men derfor mener jeg stadig, at måden Myrkur formår at gøre det på, med hendes lyd, er ganske unikt. Hør f.eks. den afdæmpede og atmosfæriske “Vølvens Spådom” der ender ud i den kaotiske “Jeg er Guden, I er Tjenerne”.
Albummet starter ud med den bombastiske “Skøgen Skulle Dø”, der klart er et af albummets bedste sange. Og gode sange har Myrkur altså skrevet et par stykker af her, hvor særligt de melodisk stærke “Onde Børn”, “Hævnen” og den afdæmpede “Byssan Lull” står som højdepunkter.
“M” er i sandhed et album af kontraster. På det ene tidspunkt føles det som om man bliver trukket igennem det rene vanvid af flænsende black metal og det næste er der dømt skrøbelig ren- og korsang. Kombinationen af disse to fungerer efter hensigten, men det bliver så derimod også slået fast med syvtommersøm, at Myrkur altså er bedst når disse to kombineres.
For ordinært og kedeligt bliver det nemlig når black metallen’s ekstreme udtryk kommer til at stå for sig selv og Amalie Bruun enkelte gange ender ud i sit brutale primalskrig. F.eks. på nummeret “Mordet”. Der er musikken simpelthen ikke spændende nok til at fange.
Imorgen er debutten ude. Det bliver interessant at følge Myrkur’s videre færden.
Opsummering: Myrkur er med udgivelsen af “M” ikke black metallens store nye stjerne. Til det er selve black metal elementet simpelthen for ordinært her. Derimod vinder “M” stort på de store kontraster der udgør langt størstedelen af albummet. Kombinationen af folkemusik, samt Amalie Bruuns rene vokal, der tårner sig smukt over den tordende black metal er godt og veludført!
Lyt specielt til: “Skøgen Skulle Dø” , “Onde Børn”, “Byssan Lull” og “Hævnen”
For fans af: Ulver, Darkthrone, Enslaved, Mayhem og Huldre
Myrkur – M udgives 21 august via Relapse Records