Enslaved på Roskilde Festival. Foto: Weiss

Enslaved på Roskilde Festival. Foto: Weiss

Enslaved har udgivet et af årets stærkeste udspil og her 10 år efter deres seneste koncert på Roskilde Festival stod de der omsider igen. 

 

Et band som Enslaved gør præcis hvad der passer dem rent musikalsk og det er lige præcis det vi elsker dem for. På Roskilde fik vi leveret den kølige vikinge/black metal, krydret med storslåede og voldsomt melodiske hooklines, som Enslaved i hvert fald på de seneste udgivelser har perfektioneret.

Modsat Mastodon dagen før så har Enslaved altså det helt essentielle på plads: vokalerne!
De fantastiske klange fra clean vokalist Herbrand Larsen understøtter perfekt Grutle Kjellson raspende growl. Det giver simpelthen mening!

Fra starten gik med “Thurisaz Dreaming” viste Enslaved sig som et velspillet orkester, der dog først lige syntes at skulle igang efter en sikkert ganske turbulent optakt til koncerten, der til mega irritation og frustration blandt de fremmødte, var blevet udskudt med hele tre kvarter fordi de, i øvrigt, håbløse tyskere i Einstürzende Neubauten havde tekniske problemer.

Og hvad betød det så for koncerten? Jo det betød at publikum sivede stille og roligt fra nordmændende, fordi Lamb Of God, blot en halv time efter Enslaved endelig var gået igang, skulle spille på Arena.
Der findes næsten ingen ord for hvor ærgerligt det her clash var!

Heldigvis så det, efterhånden lave fremmøde, ikke ud til at gå Enslaved på, som kæmpede videre med solidt spil og flot progmetal med ældre numre som “Ruun” og nyere med “Death in the Eyes of Dawn” og den afsluttende “Isa”.

Enslaved gjorde hvad de skulle uden at koncerten på noget tidspunkt blev farligt eller peakede fuldstændig. Nej det var sgu’ nok nærmere en hyggelig aften i selskab med vikingerne fra nord!

7-penta