kreatorSå skal der edermandme thrashes igennem! Kreator er så METAL, så det halve egentlig burde være nok!

 

Med Nuclear Assault, Exodus og så naturligvis mægtige Kreator er der ingen der kan/bør brokke sig over udvalget af thrash metal i år.

Tyskerne med Mille Petrozza i front er så metal, at når de har en af deres gode dage, kan de nærmest tromle alle andre bands midt over i et virvar af flænsende riffs og massiv energi. Det beviste de på Roskilde Festival i 2013, hvor de destruerede Arena fuldstændig til en midnatskoncert, der går over i historien, som en af Roskilde’s bedste metalkoncerter nogensinde (yea, I said it!)

Jeg forventer intet mindre på Copenhell, når Kreator kaster deres sylespidse tonser-riffs afsted primetime på Helveti fredag kl 21.30!

Moshpitten til denne koncert kommer til at gøre avs. Faktisk kunne denne moshpit godt gå hen og blive den vildeste i Copenhells historie (Ja Lamb Of God – I får konkurrence i år!).
Kreator er intet mindre end et brandvarmt navn. Selv efter 30 år inde i karrieren kan tyskerne nemlig stadig producere albums med en friskhed, som var de lige begyndt deres fræsende karriere.

Det blev i hvert fald bevist med 2012-udgivelsen Phantom Antichrist, der oser af hurtig og skarp thrash, men hvor de melodiske elementer bestemt er velbevaret i kaoset.

Og ja, så er der jo selvfølgelig også de gode, gamle klassikere….

Siden deres debut “Endless Pain” fra 1985 har Kreator udgivet imponerende 13 albums, hvoraf det 14 skulle være på trapperne. Og med sikre hits som “Pleasure To Kill,” “Flag Of hate” og “Coma of Souls,” blot for at nævne nogle få, er der dømt lige dele sing along og mosh på Copenhell fredag aften.

Og på en i forvejen sløv metallisk fredag aften på Helivti var det et vigtigt kort for Copenhell, at kunne smide Kreator her på faldrebet.

Fredag kl 21.30 skal flaget svinges for Mille Petrozza og hans svende i Kreator!